Lastbilchauffør var påvirket af narko

Fredag 15. september 2023 kl: 15:05
Af: Redaktionen

Onsdag 13. september standsede en politipatrulje en 37-årig mand, der kom kørende i en lastbil ved rundkørslen, hvor Skagensvej møder Tannisbugtvej i Tversted mellem Hirtshals og Ålbæk. Politiet skønnede, at han kunne være påvirket

Det viste sig desværre at være korrekt, da en narkometertest gav positivt udslag på cannabis. Politipatruljen sigtede derfor manden for forholdet og gjorde ham opmærksom på, at han nu står til en ubetinget frakendelse af kørekortet, da han i forvejen havde en betinget frakendelse.
 

Nordjyllands Politi gør opmærksom på følgende:

Kører man med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis man kører spirituskørsel med 1,21 promille:
  • Man får frakendt sit kørekort ubetinget i tre år
  • Man får en bøde
  • Man skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kroner




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.