Hollandsk politi fandt narko og tre formodede tyve i containerhavn

Fredag 15. september 2023 kl: 09:28
Af: Redaktionen

Mandag i sidste uge blev tre mænd anholdt i havnen i Rotterdam. Formentlig er de tre mænd såkaldte "uithalers" - "udhalere", der i hollandsk sprogbrug er personer, der bliver betalt af andre kriminelle til at hente narko, der er blevet smuglet ind i containere

I alt beslaglagde de hollandske myndigheder 40 kg kokain, der ved gadesalg ville kunne have indbragt omkring 3 millioner euro.


Den første mand, der blev anholdt, var en 25-årig fra Sliedrecht. Han blev anholdt med 6 kg kokain på sig. Da myndighederne havde mistanke om, at han ikke var alene, ransagede de flere containere i området og fandt efter et par timer to mænd på 17 og 23 år, der havde gemt sig i en tom container. Myndighederne fandt derefter yderligere 34 kg kokain i en anden container.


De tre mænd blev stillet for en dommer, som besluttede, at de to ældste fortsat skulle være varetægtsfængslet i 14 dage, mens den yngste på 17 blev løsladt blev i dag stillet for retsdommeren. Det har besluttet, at de to ældste mistænkte skal forblive varetægtsfængslet i yderligere fjorten dage. Den mindreårige er blevet løsladt under opsyn og er fortsat mistænkt.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.