REDERIET DFDS:
Fragtmængderne nærmer sig 2022Onsdag 13. september 2023 kl: 09:51 Af: RedaktionenDen danske rederikoncern, DFDS, oplyser, at de samlede mængder gods, som rederiets skibe har fragtet på rederiets forskellige ruter, nærmer sig 2022-niveauet De samlede mængder, som DFDS' skibe havde med om bord i august i år, lå 4,6 procent lavere end i samme måned sidste år. Når man justerer for forretningsområdet Channel - ruterne over Den Engelske Kanal, endte mængderne på et nievau, der lå 1,6 procent lavere end i 2022. DFDS oplyser, at mængderne på rederiets ruter over Nordsøen var højere end sidste år drevet af øgede mængder på de fleste ruter. I Middelhavet var mængderne lavere end sidste år som følge af tiltag til at sænke inflationen i Tyrkiet og lavere efterspørgsel i Europa. På Den Engelske Kanal - forretningsområdet Channel - var mængderne lavere end i 2022, hvilket fortsat afspejler en omfordeling af markedsandele i august 2022 i kølvandet på en færgekonkurrents suspendering af sejladser i 2022. Mængderne i Østersøen kom stadig tættere på niveauet i 2022 og én rutes mængder var højere end sidste år. For de seneste tolv måneder 2023-22 var der en nedgang i de samlede transporterede fragt-lanemeter på 10,9 procent fra 43,4 millioner i 2022-21 til 38,7 millioner i 2023-22. Nedgangen var 4,2 procent justeret for forretningsområdet Channel. Når det gælder det selvgående gods - passagerne - fragtede DFDS' færger 2,8 procent flere passagerer i august i år end i samme måned sidste år. Fremgangen var på alle tre passagerområder. Antallet af biler var 0,8 procent lavere på grund af hovedsage-ligt færre biler mellem Holland og Storbritannien. For de seneste tolv måneder 2023-22 steg det samlede antal passagerer med 48 procent fra 3,0 millioner i 2022-21 til 4,4 millioner i 2023-22.
(Kilde og tabel: DFDS) © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |