Containerterminal blev flyttet - og kran flyttede medMandag 17. juli 2023 kl: 21:43 Af: RedaktionenSkagen Stevedores store containerkran, der siden 2018 har opereret fra Pier 10 på Skagen havn, blev fornyligt flyttet til et areal på den nye havneudvidelse - Etape 3 - hvor der er anlagt en ny containerterminal. Den nøje planlagte flytning fandt af sikkerhedsmæssige årsager sted sent om aftenen og flytningen forløb planmæssigt - Vi er glade for at flytningen af kranen og terminalen nu er en realitet og vi har allerede haft første anløb ude på det nye areal. Én af fordelene er, at det nu er muligt at tage imod større containerskibe end hidtil, siger Thomas Fisker Hansen, der er salgsdirektør hos Skagen Stevedore og FF Skagen. På Pier 10 har man kunnet modtage containerskibe med en kapacitet på op til 1.300 teu, hvor man i den nye containerterminal fremadrettet kan tage imod fartøjer med langt større kapacitet. Det første anløb i den nye containerterminal var med det 179 meter lange og 28 meter brede containerskib »Valentina«. Hos Skagen Havn er direktør Willy B. Hansen tilfreds med udviklingen. - Vi har set frem til flytningen af containerterminalen. Det hænger fint sammen med den nye grænsekontrol, der står klar til brug. Investeringen i Etape 3 bærer således frugt, og det er positivt, hvis den nye placering og mulighederne for at tage større skibe ind til containeroperation kan være med til at genere yderligere godsaktivitet. Det yderste areal af Etape 3 er udlagt til godsaktiviteter, så de nye aktiviteter matcher den overordnede plan, siger han. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |