Ny lodsstation i Fredericia skal give bedre rammerTirsdag 23. maj 2023 kl: 16:07 Af: RedaktionenFredag 1. september flytter DanPilot til en ny og moderne lodsstation i ADP’s Port House i Fredericia. Dermed får de ansatte direkte udsigt og adgang til deres lodsbåd, bedre hvilemuligheder og mere fleksibilitet. DanPilot fremhæver, at optimale rammer skaber forudsætningen for at levere den bedste kundeservice Af samme årsag er den nye lodsstation, der ligger med 25 meter til havnekajen i Fredericia, udstyret med fire rum med udluftning, mørklægning og temperaturstyring. Derudover rummer den nye lodsstation mødefaciliteter, som giver mulighed for vidensdeling mellem DanPilots ansatte på tværs af landet. - Den nye lodsstation bliver udstyret med moderne og fremtidssikrede forhold, og så er den placeret direkte på havnen, hvilket giver lodserne kortest mulig vej til at kunne betjene kunderne. Derudover kommer opgraderingen af lodsstationen ikke til at påvirke vores kunder økonomisk, hvilket er meget vigtigt for os - vi forventer tværtimod at opnå en mindre årlig besparelse på driften af lodsstationen, siger Erik Merkes Nielsen, der er administrerende direktør i DanPilot. - DanPilot har gennem mange år været en meget vigtig lokal servicevirksomhed for Fredericia Havns maritime kerneforretning. Vi ser derfor frem til at byde DanPilot velkommen i nye og moderne faciliteter i Port House med placering direkte ud til lodsbåden, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S. - Jeg er helt overbevist om, at DanPilot vil opnå gode synergieffekter til de moderne fællesfaciliteter og til den centrale beliggenhed midt i landet. En effektiv og lokal lodstjeneste er vigtig for sikkerheden i forbindelse med havnens årlige ca. 1.100 skibsanløb inden for blandt andet containerskibe, tankskibe, ro/ro-skibe, bulkskibe og krydstogtskibe”, ADP’s Port House ligger i overgangen mellem erhvervshavnen og Fredericias nye klimasikre Kanalby. DanPilot får blandt andet adgang til otte moderne mødefacilteter med plads til op til 60 personer, fire rum med udluftning, temperaturstyring, mørklægning og storrumskontor. Om DanPilot:
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |