Lodsselskab navigerede sikkert gennem et år med ekstraordinært "høje bølger"Torsdag 4. maj 2023 kl: 12:34 Af: RedaktionenÅrsregnskabet 2022 for statens lodsvirksomhed, DanPilot, viser en rekordhøj efterspørgsel på lodsninger og et forbedret driftsmæssigt resultat. Lodsselskabet fremhæver, at t stærkt kundesamarbejde, optimeringer af driften og en ekstraordinær indsats fra medarbejderne har været med til at sikre, at DanPilot har kunne styre sikkert gennem 2022, der har været præget af særdeles stor uforudsigelighed, som følge af blandt andet Covid-19 og krigen i Ukraine DanPilot fremhæver i forbindelse med årsafslutningen, at 2022 var endnu et ukonventionelt år præget af geopolitiske uroligheder, høj inflation og et ekstraordinært højt aktivitetsniveau i de danske farvande. Topprioriteten hos DanPilot er at styrke sejladssikkerheden til søs, levere den bedste service til kunderne og løfte samfundsopgaven. Den historiske travlhed har resulteret i et rekordhøjt antal lodsede sømil og en stigning i aktiviteten på tværs af virksomheden på 26 procent, hvilket er betydeligt over forventningerne ved indgangen til året. - Kun de færreste havde regnet med, at verdenssituationen ville udvikle sig, som den gjorde, hvilket understregede vigtigheden af vores evne til at tilpasse os de dynamiske markedsvilkår og finde de rigtige løsninger i tæt samspil med vores kunder - altid med sikkerheden i højsædet, siger administrerende direktør i DanPilot, Erik Merkes Nielsen og fortsætter: - Oven på et helt ekstraordinært 2022, der blandt andet har givet udfordringer med kapaciteten, planlægning og lodsoperationer, har medarbejderne i DanPilot arbejdet med fuld dedikation og faglighed for at leve op til den samfundskritiske opgave, som DanPilot varetager. Samtidig igangsatte vi i 2022 en stor rekrutteringsplan af både aspiranter og erfarne lodser, så vi fortsat kan levere et højt serviceniveau og sikre, at vi, også i fremtiden, står stærkt rustet til at modstå fremtidige udfordringer. Høj kundetilfredshed og investeringer i fremtiden DanPilot’s aktivitetsniveau hænger direkte sammen med omfanget af skibstrafik i det danske søterritorium. Den ekstraordinære travlhed i det forgangne år resulterede i en stigning i aktiviteten på tværs af koncernen på 26 procent og en stigning i nettoomsætningen på 25 procent sammenlignet med 2021. Sammenlagt med en række tiltag til interne effektiviseringer, bidrog det høje aktivitetsniveau til et økonomisk resultat for 2022 på 12,9 millioner kroner for koncernen, hvilket er betydeligt over forventningerne. For 2023 forventer ledelsen et mere normaliseret koncernresultat på mellem 2 og 5 millioner kroner. - Årsregnskabet for 2022, med en rekordhøj omsætning, er ikke et regnskab, vi forventer at levere igen. Det viser dog, at DanPilot er omstillingsparate, og at organisationen via tæt dialog med kunderne kan navigere sikkert gennem tider, hvor bølgerne går højt. I den forbindelse er det ekstra glædeligt, at kundetilfredsheden har ligget på et meget højt niveau på trods af travlheden, påpeger Erik Merkes Nielsen. Han fremhæver DanPilot som en stærk og konkurrencedygtig virksomhed, hvilket betyder, at selskabet har kunnet foretage vigtige investeringer i eksempelvis fremtidens lodsydelser. - Vi har også kunnet sikre, at vi er robuste, hvis de oplevede maritime flaskehalse bliver afløst af faldende efterspørgsel. Vi har i løbet af 2022 investeret markant i at uddanne fremtidens lodser samt investeret i nye, fremtidssikrede lodsstationer rundt i Danmark, hvilket i høj grad kommer vores kunder til gode. I tillæg har vi reduceret prisen for transitlodsninger med 3 procent ved årsskiftet til 2023, siger Erik Merkes Nielsen. Nøgletal fra DanPilots årsregnskab:
Om DanPilot
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |