Sveriges-færger får flere rejsende til sommer

Tirsdag 2. maj 2023 kl: 09:58
Af: Redaktionen

Sveriges-færger får flere rejsende til sommer

Rederiet Stenaline's færgeruter mellem Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad er populære ruter for mange i Danmark, der skal på ferie i Sverige denne sommer. Stene Line melder om en stigning på 29 procent i danske bookinger på ruterne i højsæsonen sammenlignet med sidste år

- Den nuværende økonomiske situation og lave kronekurs påvirker danskernes rejsemønstre, så flere søger mod Sverige, hvor man lige nu kan få meget for pengene som dansk gæst. Hele 2023 har vi oplevet en stor interesse for vores ruter over Kattegat, og på vores foreløbige bookingtal for sommeren tyder alt på, at interessen forsætter ind over sommerferien, siger Christina Bromander, der er Trade Director for Business Region Denmark hos Stena Line.


På ruten mellem Grenaa og Halmstad beretter Stena Line om en samlet stigning i rejsende på 37 procent sammenlignet med sidste år. Turen til Halmstad tager 4 timer og 35 minutter med færgen Stena Nautica. På Stena Lines anden færgerute fra Frederikshavn til Göteborg melder rederiet om en samlet stigning i rejsende på 24 procent sammenlignet med sidste år. Turen til Gøteborg tager 3 timer og 20 minutter med en af de tre færger Stena Danica, Stena Jutlandica eller Stena Vinga.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.