Havvindmøllepause er afsluttet for fire projekterOnsdag 22. marts 2023 kl: 16:24 Af: RedaktionenEnergistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark under åben dør-ordningen Energistyrelsen stillede onsdag 1. februar sagsbehandlingen af 33 åben dør-projekter i bero indtil nærmere afklaring af EU-retlige spørgsmål. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i dialog med statsstøttesekretariatet vurderet, at forundersøgelsestilladelserne udstedt af Energistyrelsen i perioden 2014-2019 til Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-retten, og at projekternes eventuelle fremtidige etableringstilladelser og elproduktionstilladelser heller ikke vil være i strid med EU-retten. Alle fire projekter har fået forundersøgelsestilladelse for flere år siden, da markedssituationen var en anden end i dag. Energistyrelsen har derfor genoptaget sagsbehandlingen af Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark. Energistyrelsen er fortsat i gang med vurdere de øvrige projekter under åben dør-ordningen, og vil hurtigst muligt afslutte vurderingen og løbende kommunikere til aktørerne om den videre proces for de enkelte sager. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |