Skraldemænd i København har nedlagt arbejdet

Mandag 20. marts 2023 kl: 12:18
Af: Redaktionen

Om en måneds tid får skraldemænd i København ny arbejdsgiver, når det fælleskommunale selskab Amager Ressourcecenter (ARC) overtager indsamlingen af affald i blandt andet Københavns Kommune. Men en uenighed om arbejdsvilkår betyder, at 550 skraldemænd har nedlagt arbejdet i utilfredshed med, at der endnu ikke er indgået en aftale

- ARC er løbet fra en aftale, og det handler ikke om løn, men om de arbejdsvilkår, som skraldemændene skal arbejde under i det fælleskommunale selskab, siger afdelingssekretær i 3F Kastrup, Mike Stirling.


Skraldemændenes tillidsrepræsentanter har forhandlet med ARC om arbejdsvilkårene, men mangler endnu at få en aftale på plads med selskabet.


ARC har inddraget KL og vil lade det arbejdsretlige system gøre sit arbejde.


Ifølge 3F Fagbladet har skraldemændene nedlagt arbejdet i Indre by, Christianshavn, Amager, Tårnby, Dragør, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Valby, Brønshøj, Husum og på Frederiksberg.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.