DOM OM ANSVAR FOR KEMIKALIEUDSLIP:
For ganske nylig afsagde Sø- og Handelsretten en opsigtsvækkende dom om såvel den kontraherende og den udførende fragtføreres erstatningsansvar for følgeskader og udgifter til afværge- og oprydningsforanstaltninger efter lækage på en palletank med kemikalier (farvestof), opstået i forbindelse med losning af palletanken under en international landevejstransport
Det er første gang, at en dansk domstol forholder sig til, om CMR-loven regulerer fragtførernes ansvar for sådanne følgeskader og udgifter til afværge-/oprydningsforanstaltninger, ligesom dommen forholder sig til anvendelsesområdet for CMR-lovens forældelsesregel, der som udgangspunkt foreskriver en meget kort forældelsesfrist på 1 år. Begge dele gør dommen helt speciel.
Sagens faktum:
Afsenderen B indgik en aftale med modtageren H og dennes søsterselskab i Ungarn om sidstnævntes køb af et større parti af farvestoffet Methic Brown R, som skulle leveres til H’s emballagefabrik i Tønder.
Af sikkerhedsdatablad vedrørende Methic Brown R fremgik blandt andet, at farvestoffet er klassificeret som værende farligt (hudætsning og langtidsfare (kronisk) for vandmiljøet).
I henhold til en bookingbekræftelse bookede B speditøren D til at transportere farvestoffet fra afsenderen i Malmø til modtageren i Tønder.
Af bookingbekræftelsen fremgik blandt andet, at leverancen bestod af farligt
gods i IBC-paller. Det fremgik af en udateret consigment registration, at transporten vedrørte fire IBC-paller indeholdende farvestoffet Methic Brown R med en samlet vægt på 4.330 kg.
Ved mail af 4. december 2020 bookede D vognmandsfirmaet Z til at udføre transporten fra Malmø til Tønder. Af mailen fremgik blandt andet, at D gjorde opmærksom på, at der var tale om ADR (farligt) gods.
Af CMR-fragtbrev af 7. december 2020 udstedt af D vedrørende den omhandlede transport fremgik blandt andet, at afsender var B, at modtager var H, og at udførende transportør var Z.
Det fremgik af stempel på fragtbrevet, at godset blev modtaget af H den 7. december 2020 med forbehold.
Under retssagen blev fremlagt et foto fra den 7. december 2020 fra H’s emballagefabrik. Her sås lastbilen, som Z havde fragtet pallerne med farvestof i. En af pallerne hang ud af lastbilens bagende og var spiddet af gaflerne på en gaffeltruck.
Af Udrykningsrapport fra Brand & Redning Sønderjylland vedrørende alarm
modtaget den 7. december kl. 14.53.54 fremgik blandt andet:
”… Beskrivelse af indsatsen
ABA alarm, indsatsleder fik hos portvagten oplyst kemikalieudslip ved [H’s] brintoveriltetanke. Efter situationsbedømmelse er der ringet 112 for at få opgraderet alarmen til udslip. Palleløfter var kørt ud over kanten med en IBC, der således blev punkteret af truckgafler (ventende truck). …
Ved ankomst havde [H’s] eget beredskab reddet chaufføren fra ladet, og anmodede om ambulance til en ikke forurenet, mand der havde indåndet syredampe, samt afspærret, opsat elefantfod over afløb og påbegyndt inddæmning med kattegrus. …”
Det fremgik af udrykningsrapport fra Beredskabsstyrelsen vedrørende alarm
modtaget den 7. december 2020 kl. 16.34.00 blandt andet:
”…Assistance til kemikalieuheld efter anmodning fra Brand & Redning Sønderjylland.
På virksomheden [H] i Tønder var en gaffeltruck kommet til at perforere en palletank med trykfarve i.f.m. aflæsning af en lastbil. BRSSJ opgave bestod i, iført kemikalieindsatsdragter, at opsamle og omlade spildet ved hjælp af en civil slamsuger til palletanke. Man benyttede sig endvidere af virksomhedens interne kloaksystem. Man foretog i forbindelse med opsamlingen rens ved hjælp af vand og sæbe, opsatte lys på skadestedet og fyldte trykluftflasker. Man foretog endvidere nedvask af to forurenede gaffeltrucks samt ladet på lastbilen.…”
Afsenderen B, modtageren H og H’s søsterselskab i Ungarn, der havde købt farvestoffet af B, opgjorde deres krav mod speditøren D og vognmanden Z vedrørende følgeskader og udgifter til foranstaltninger som følge af lækagen på palletanken til 485.903,70 kr.
Retssagerne
Afsenderen, modtageren og dennes søsterselskab indledte med den 12. juli 2021 at udtage stævning mod speditøren D, som i CMR-henseende var ”kontraherende fragtfører”, og nedlagde påstand om D’s erstatning af følgeskaderne. Kravet støttede de i første omgang på CMR-lovens bestemmelser.
D stævnede derefter vognmanden Z og nedlagde påstand om, at Z skulle friholde D for ethvert krav, som D måtte blive dømt til at betale til afsenderen, modtageren og dennes søsterselskab i anledning af hændelsen.
Først 7. september 2022 udtog Afsenderen, modtageren og dennes søsterselskab en selvstændig stævning mod den udførende fragtfører, vognmandsfirmaet Z, hvor de nedlagde påstand om, at Z sammen med D skulle betale erstatning direkte til B, H og H’s søsterselskab for følgeskaderne og udgifterne.
Dommen
Sø- og Handelsretten frifandt både D og Z for erstatningskravene.
Sø- og Handelsretten lagde i den forbindelse vægt på, at følgeskaderne og udgifterne til foranstaltningerne til oprydning mv. ikke vedrørte selve godset, da B, H og H’s søsterselskab netop ikke krævede erstatning af godsets værdi, men kun af oprydningsomkostningerne. Skaderne kunne efter deres karakter og opståen heller ikke i øvrigt anses for omfattet af parternes fragtaftale.
Retten fandt derfor, at CMR-lovens regler om fragtførerens ansvar i lovens kapitel IV ikke fandt anvendelse ved vurderingen af D’s ansvar, men at et eventuelt erstatningsansvar for D i stedet var reguleret af dansk rets almindelige erstatningsregler.
Retten sagde dermed, at CMR-loven alene regulerer fragtførerens ansvar for bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af det gods, som fragtføreren har i sin varetægt under transporten, mens fragtførerens ansvar for de konstaterede skader ikke er reguleret i CMR, men derimod i den almindelige danske erstatningsret.
Dansk erstatningsret indeholder blandt andet en gammel bestemmelse fra Danske Lov (DL-3-19-2), der foreskriver, at en arbejdsgiver hæfter for skader og tab, som arbejdsgiverens ansatte forvolder ved fejl eller forsømmelse, mens de udfører deres arbejde for arbejdsgiveren.
Har et kurerbud ansat i et kurerfirma for eksempel i forbindelse med levering af en pakke for sin arbejdsgiver ved en fejl ødelagt pakkemodtagerens hoveddør ved aflevering af pakken, hæfter arbejdsgiveren (kurerfirmaet) normalt for reparation/udskiftning af hoveddøren over for modtageren.
Dette ansvar gælder imidlertid kun i forholdet mellem en arbejdsgiver og dennes ansatte.
Er der derimod tale om, at én selvstændig virksomhed, hyrer en anden selvstændig virksomhed som sin underleverandør til at udføre en opgave, hæfter den virksomhed, som hyrer den anden virksomhed ind som underleverandør, ikke for de skader og tab som underleverandøren (selvstændigt virkende tredjemand) forvolder, mens underleverandøren løser opgaven for sin ordregiver.
Har et kurerfirma for eksempel indgået aftale med en selvstændig vognmand om transport af kurerfirmaets pakker, og ødelægger vognmanden ved en fejl pakkemodtagerens hoveddør ved aflevering af pakken, hæfter kurerfirmaet ikke for reparation/udskiftning af hoveddøren. Modtageren kan derfor ikke kræve erstatning af kurerfirmaet, men må i stedet rette sit erstatningskrav mod vognmanden.
Sø- og Handelsretten fastslog i den forbindelse, at Z havde ageret som en selvstændigt virkende tredjemand, og at D derfor ikke ifaldt noget ansvar efter bestemmelsen i Danske Lov om arbejdsgiveres hæftelse for deres ansatte.
Retten fastslog videre, at det er udgangspunktet i dansk ret, at en hvervgiver ikke ifalder ansvar for skader uden for kontrakt forvoldt af selvstændigt virkende tredjemænd, og at der er ikke efter skadernes karakter, godsets farlige karakter eller i øvrigt var grundlag for at fravige dette udgangspunkt. D ifaldt derfor heller ikke på dette grundlag ansvar for Z’s chaufførs handlinger.
Som følge heraf blev D frifundet for den af B, H og [H’s søsterselskab] nedlagte påstand mod D.
Retten gik derefter over til at vurdere det erstatningskrav, som B, H og [H’s søsterselskab] havde nedlagt direkte over for vognmanden Z.
Heller ikke i dette forhold fandt retten, at CMR-lovens regler om erstatningsansvar fandt anvendelse ved vurderingen af et eventuelt ansvar for Z over for B, H og [H’s søsterselskab].
Spørgsmålet var imidlertid, om CMR-lovens regel om forældelse fandt anvendelse på det eventuelle erstatningskrav, der tilkom B, H og [H’s søsterselskab] mod Z.
Grunden til at dette spørgsmål opstod var, at CMR-lovens forældelsesregel antages at have et langt bredere anvendelsesområde end CMR-lovens ansvarsregler. Ifølge CMR-konventionens ordlyd gælder forældelsesregel nemlig for ”alle krav vedrørende de af konventionen omfattede befordringer og ikke blot krav i henhold til de materielle konventionsregler.”
Sø- og Handelsretten henviste i den forbindelse til, at retten ikke stod alene med denne opfattelse, idet den finske højesteret året forinden var kommet frem til det samme resultat i en nogenlunde tilsvarende sag om jordforureningsskader opstået ved losning af fyringsolie i forbindelse med en landevejstransport.
Her fandt den finske højesteret, at hvis der efter de konkrete omstændigheder fandtes at være en saglig sammenhæng mellem kravet og befordringen, var kravet underlagt forældelsesregelen i CMR.
Da CMR-fragtbrevet af 7. december 2020 udstedt af D vedrørende den omhandlede transport blandt andet indeholdt information om, at afsender var B, at modtager var H, og at udførende transportør var Z, havde B, H og Z rettigheder og forpligtelser i henhold til befordringsaftalen.
Henset hertil, og idet et eventuelt ansvar for Z forudsatte, at Z’s chauffør i den omhandlede situation havde ansvaret for losningen af godset, fandt Sø- og Handelsretten, at et eventuelt krav mod Z havde en sådan tilknytning til befordringsaftalen, at kravet vedrørte en af CMR-konventionen omfattet befordring.
På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten, at B, H og H’s søsterselskabs erstatningskrav over for Z var forældet på det tidspunkt, hvor de tre havde anlagt den selvstændige retssag mod Z, hvilket var sket efter udløbet af den 1-årige forældelsesfrist.
Kommentar
Vi har tidligere her på transportnyderne.dk skrevet om den kontraherende og udførende fragtførers ansvar for skader på andre ting, end det transporterede gods. Artiklen kan læses her:
Det er på den baggrund ikke overraskende, at Sø- og Handelsretten kom frem til, at den kontraherende fragtfører, D, ikke hæftede for de skader, som den udførende fragtfører Z måtte have forvoldt som selvstændigt virkende tredjemand på H’s grund/miljøet, og at de tre skadelidte derfor alene kunne rette deres erstatningskrav i den anledning direkte mod den udførende vognmand Z.
Det nye i forhold til ovennævnte dom er imidlertid, at skadelidtes erstatningskrav mod den udførende fragtfører i den anledning var underlagt den meget korte 1-årige forældelsesfrist i CMR-loven.
Man bør derfor være opmærksom på, at den korte 1-årige forældelsesfrist kan være relevant i tilfælde, hvor en udførende vognmand forvolder skader på afsenders/modtagers ting (udover det transporterede gods) i forbindelse med udførelsen af en international vejtransport.
Andersen Partners førte sagen for vognmandsvirksomheden Z og svarer derfor gerne på spørgsmål til dommen.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Retten frifandt både speditør og vognmand
Torsdag 19. januar 2023 kl: 09:36
Af: partner, advokat (H), ph.d., Lissi Andersen Roost, Andersen Partners Advokatfirma For ganske nylig afsagde Sø- og Handelsretten en opsigtsvækkende dom om såvel den kontraherende og den udførende fragtføreres erstatningsansvar for følgeskader og udgifter til afværge- og oprydningsforanstaltninger efter lækage på en palletank med kemikalier (farvestof), opstået i forbindelse med losning af palletanken under en international landevejstransport
Det er første gang, at en dansk domstol forholder sig til, om CMR-loven regulerer fragtførernes ansvar for sådanne følgeskader og udgifter til afværge-/oprydningsforanstaltninger, ligesom dommen forholder sig til anvendelsesområdet for CMR-lovens forældelsesregel, der som udgangspunkt foreskriver en meget kort forældelsesfrist på 1 år. Begge dele gør dommen helt speciel.
Sagens faktum:
Afsenderen B indgik en aftale med modtageren H og dennes søsterselskab i Ungarn om sidstnævntes køb af et større parti af farvestoffet Methic Brown R, som skulle leveres til H’s emballagefabrik i Tønder.
Af sikkerhedsdatablad vedrørende Methic Brown R fremgik blandt andet, at farvestoffet er klassificeret som værende farligt (hudætsning og langtidsfare (kronisk) for vandmiljøet).
I henhold til en bookingbekræftelse bookede B speditøren D til at transportere farvestoffet fra afsenderen i Malmø til modtageren i Tønder.
Af bookingbekræftelsen fremgik blandt andet, at leverancen bestod af farligt
gods i IBC-paller. Det fremgik af en udateret consigment registration, at transporten vedrørte fire IBC-paller indeholdende farvestoffet Methic Brown R med en samlet vægt på 4.330 kg.
Ved mail af 4. december 2020 bookede D vognmandsfirmaet Z til at udføre transporten fra Malmø til Tønder. Af mailen fremgik blandt andet, at D gjorde opmærksom på, at der var tale om ADR (farligt) gods.
Af CMR-fragtbrev af 7. december 2020 udstedt af D vedrørende den omhandlede transport fremgik blandt andet, at afsender var B, at modtager var H, og at udførende transportør var Z.
Det fremgik af stempel på fragtbrevet, at godset blev modtaget af H den 7. december 2020 med forbehold.
Under retssagen blev fremlagt et foto fra den 7. december 2020 fra H’s emballagefabrik. Her sås lastbilen, som Z havde fragtet pallerne med farvestof i. En af pallerne hang ud af lastbilens bagende og var spiddet af gaflerne på en gaffeltruck.
Af Udrykningsrapport fra Brand & Redning Sønderjylland vedrørende alarm
modtaget den 7. december kl. 14.53.54 fremgik blandt andet:
”… Beskrivelse af indsatsen
ABA alarm, indsatsleder fik hos portvagten oplyst kemikalieudslip ved [H’s] brintoveriltetanke. Efter situationsbedømmelse er der ringet 112 for at få opgraderet alarmen til udslip. Palleløfter var kørt ud over kanten med en IBC, der således blev punkteret af truckgafler (ventende truck). …
Ved ankomst havde [H’s] eget beredskab reddet chaufføren fra ladet, og anmodede om ambulance til en ikke forurenet, mand der havde indåndet syredampe, samt afspærret, opsat elefantfod over afløb og påbegyndt inddæmning med kattegrus. …”
Det fremgik af udrykningsrapport fra Beredskabsstyrelsen vedrørende alarm
modtaget den 7. december 2020 kl. 16.34.00 blandt andet:
”…Assistance til kemikalieuheld efter anmodning fra Brand & Redning Sønderjylland.
På virksomheden [H] i Tønder var en gaffeltruck kommet til at perforere en palletank med trykfarve i.f.m. aflæsning af en lastbil. BRSSJ opgave bestod i, iført kemikalieindsatsdragter, at opsamle og omlade spildet ved hjælp af en civil slamsuger til palletanke. Man benyttede sig endvidere af virksomhedens interne kloaksystem. Man foretog i forbindelse med opsamlingen rens ved hjælp af vand og sæbe, opsatte lys på skadestedet og fyldte trykluftflasker. Man foretog endvidere nedvask af to forurenede gaffeltrucks samt ladet på lastbilen.…”
Afsenderen B, modtageren H og H’s søsterselskab i Ungarn, der havde købt farvestoffet af B, opgjorde deres krav mod speditøren D og vognmanden Z vedrørende følgeskader og udgifter til foranstaltninger som følge af lækagen på palletanken til 485.903,70 kr.
Retssagerne
Afsenderen, modtageren og dennes søsterselskab indledte med den 12. juli 2021 at udtage stævning mod speditøren D, som i CMR-henseende var ”kontraherende fragtfører”, og nedlagde påstand om D’s erstatning af følgeskaderne. Kravet støttede de i første omgang på CMR-lovens bestemmelser.
D stævnede derefter vognmanden Z og nedlagde påstand om, at Z skulle friholde D for ethvert krav, som D måtte blive dømt til at betale til afsenderen, modtageren og dennes søsterselskab i anledning af hændelsen.
Først 7. september 2022 udtog Afsenderen, modtageren og dennes søsterselskab en selvstændig stævning mod den udførende fragtfører, vognmandsfirmaet Z, hvor de nedlagde påstand om, at Z sammen med D skulle betale erstatning direkte til B, H og H’s søsterselskab for følgeskaderne og udgifterne.
Dommen
Sø- og Handelsretten frifandt både D og Z for erstatningskravene.
Sø- og Handelsretten lagde i den forbindelse vægt på, at følgeskaderne og udgifterne til foranstaltningerne til oprydning mv. ikke vedrørte selve godset, da B, H og H’s søsterselskab netop ikke krævede erstatning af godsets værdi, men kun af oprydningsomkostningerne. Skaderne kunne efter deres karakter og opståen heller ikke i øvrigt anses for omfattet af parternes fragtaftale.
Retten fandt derfor, at CMR-lovens regler om fragtførerens ansvar i lovens kapitel IV ikke fandt anvendelse ved vurderingen af D’s ansvar, men at et eventuelt erstatningsansvar for D i stedet var reguleret af dansk rets almindelige erstatningsregler.
Retten sagde dermed, at CMR-loven alene regulerer fragtførerens ansvar for bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af det gods, som fragtføreren har i sin varetægt under transporten, mens fragtførerens ansvar for de konstaterede skader ikke er reguleret i CMR, men derimod i den almindelige danske erstatningsret.
Dansk erstatningsret indeholder blandt andet en gammel bestemmelse fra Danske Lov (DL-3-19-2), der foreskriver, at en arbejdsgiver hæfter for skader og tab, som arbejdsgiverens ansatte forvolder ved fejl eller forsømmelse, mens de udfører deres arbejde for arbejdsgiveren.
Har et kurerbud ansat i et kurerfirma for eksempel i forbindelse med levering af en pakke for sin arbejdsgiver ved en fejl ødelagt pakkemodtagerens hoveddør ved aflevering af pakken, hæfter arbejdsgiveren (kurerfirmaet) normalt for reparation/udskiftning af hoveddøren over for modtageren.
Dette ansvar gælder imidlertid kun i forholdet mellem en arbejdsgiver og dennes ansatte.
Er der derimod tale om, at én selvstændig virksomhed, hyrer en anden selvstændig virksomhed som sin underleverandør til at udføre en opgave, hæfter den virksomhed, som hyrer den anden virksomhed ind som underleverandør, ikke for de skader og tab som underleverandøren (selvstændigt virkende tredjemand) forvolder, mens underleverandøren løser opgaven for sin ordregiver.
Har et kurerfirma for eksempel indgået aftale med en selvstændig vognmand om transport af kurerfirmaets pakker, og ødelægger vognmanden ved en fejl pakkemodtagerens hoveddør ved aflevering af pakken, hæfter kurerfirmaet ikke for reparation/udskiftning af hoveddøren. Modtageren kan derfor ikke kræve erstatning af kurerfirmaet, men må i stedet rette sit erstatningskrav mod vognmanden.
Sø- og Handelsretten fastslog i den forbindelse, at Z havde ageret som en selvstændigt virkende tredjemand, og at D derfor ikke ifaldt noget ansvar efter bestemmelsen i Danske Lov om arbejdsgiveres hæftelse for deres ansatte.
Retten fastslog videre, at det er udgangspunktet i dansk ret, at en hvervgiver ikke ifalder ansvar for skader uden for kontrakt forvoldt af selvstændigt virkende tredjemænd, og at der er ikke efter skadernes karakter, godsets farlige karakter eller i øvrigt var grundlag for at fravige dette udgangspunkt. D ifaldt derfor heller ikke på dette grundlag ansvar for Z’s chaufførs handlinger.
Som følge heraf blev D frifundet for den af B, H og [H’s søsterselskab] nedlagte påstand mod D.
Retten gik derefter over til at vurdere det erstatningskrav, som B, H og [H’s søsterselskab] havde nedlagt direkte over for vognmanden Z.
Heller ikke i dette forhold fandt retten, at CMR-lovens regler om erstatningsansvar fandt anvendelse ved vurderingen af et eventuelt ansvar for Z over for B, H og [H’s søsterselskab].
Spørgsmålet var imidlertid, om CMR-lovens regel om forældelse fandt anvendelse på det eventuelle erstatningskrav, der tilkom B, H og [H’s søsterselskab] mod Z.
Grunden til at dette spørgsmål opstod var, at CMR-lovens forældelsesregel antages at have et langt bredere anvendelsesområde end CMR-lovens ansvarsregler. Ifølge CMR-konventionens ordlyd gælder forældelsesregel nemlig for ”alle krav vedrørende de af konventionen omfattede befordringer og ikke blot krav i henhold til de materielle konventionsregler.”
Sø- og Handelsretten henviste i den forbindelse til, at retten ikke stod alene med denne opfattelse, idet den finske højesteret året forinden var kommet frem til det samme resultat i en nogenlunde tilsvarende sag om jordforureningsskader opstået ved losning af fyringsolie i forbindelse med en landevejstransport.
Her fandt den finske højesteret, at hvis der efter de konkrete omstændigheder fandtes at være en saglig sammenhæng mellem kravet og befordringen, var kravet underlagt forældelsesregelen i CMR.
Da CMR-fragtbrevet af 7. december 2020 udstedt af D vedrørende den omhandlede transport blandt andet indeholdt information om, at afsender var B, at modtager var H, og at udførende transportør var Z, havde B, H og Z rettigheder og forpligtelser i henhold til befordringsaftalen.
Henset hertil, og idet et eventuelt ansvar for Z forudsatte, at Z’s chauffør i den omhandlede situation havde ansvaret for losningen af godset, fandt Sø- og Handelsretten, at et eventuelt krav mod Z havde en sådan tilknytning til befordringsaftalen, at kravet vedrørte en af CMR-konventionen omfattet befordring.
På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten, at B, H og H’s søsterselskabs erstatningskrav over for Z var forældet på det tidspunkt, hvor de tre havde anlagt den selvstændige retssag mod Z, hvilket var sket efter udløbet af den 1-årige forældelsesfrist.
Kommentar
Vi har tidligere her på transportnyderne.dk skrevet om den kontraherende og udførende fragtførers ansvar for skader på andre ting, end det transporterede gods. Artiklen kan læses her:
Det er på den baggrund ikke overraskende, at Sø- og Handelsretten kom frem til, at den kontraherende fragtfører, D, ikke hæftede for de skader, som den udførende fragtfører Z måtte have forvoldt som selvstændigt virkende tredjemand på H’s grund/miljøet, og at de tre skadelidte derfor alene kunne rette deres erstatningskrav i den anledning direkte mod den udførende vognmand Z.
Det nye i forhold til ovennævnte dom er imidlertid, at skadelidtes erstatningskrav mod den udførende fragtfører i den anledning var underlagt den meget korte 1-årige forældelsesfrist i CMR-loven.
Man bør derfor være opmærksom på, at den korte 1-årige forældelsesfrist kan være relevant i tilfælde, hvor en udførende vognmand forvolder skader på afsenders/modtagers ting (udover det transporterede gods) i forbindelse med udførelsen af en international vejtransport.
Andersen Partners førte sagen for vognmandsvirksomheden Z og svarer derfor gerne på spørgsmål til dommen.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.