Nordjysk fagbladskoncern har købt to konkurrerende transportmedier

Torsdag 22. december 2022 kl: 09:41
Af: Redaktionen

Nordiske Medier A/S, der er en del af Det Nordjyske Mediehus A/S, som i sidste led er ejet af Aalborg Stiftstidendes Fond, har købt to magasiner inden for transportområdet - Lastbilmagasinet og Transport Today


De to magasiner blev indtil salget udgivet af Danske Transport Medier A/S, der havde hjemsted i Skanderborg. Danske Transport Medier A/S var i næste led ejet 100 procent af holdingselskabet Routhe Holding ApS, som igen var ejet 100 procent af Jeanette Routhe Holding ApS.


I forbindelse med købet af Lastbilmagasinet og Transport Today skrev administrerende direktør for Nordiske Medier A/S, Jesper Hansen, følgende på twitter:


"Så har vi i Nordiske Medier købt to magasiner indenfor transport og logistik, nemlig Lastbil Magasinet og Transport Today. Vi glæder os til at gøre magasinerne endnu stærkere på print og digitalt til fordel for læsere, brugere og annoncører".


Nordiske Medier A/S, der i forvejen udgiver flere medier på transportområdet - Søfart, Transportmagasinet, Motormagasinet og Fremtidens Logistik - oplyser, at fire redaktionelle medarbejdere og en annoncesælger følger med ved overtagelsen af Lastbilmagasinet og Transport Today.


Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.