Færgehavn i Skåne har CO2-neutralitet i 2040 som mål

Torsdag 24. november 2022 kl: 05:00
Share  


Af: Redaktionen

Trelleborgs Hamn, der hører til blandt de største ro/ro-havne i Skandinavien, lancerer i løbet af det kommende år en ny klima- og bæredygtighedsplan med det mål at nå CO2-neutralitet i 2040 - om 17 år. Målet om netto-nul-udslip omfatter ud over havnens eget direkte udslip også udslip, der skabes af havnens virksomhed - eksempelvis udslip fra lastbiler, færger og personbiler

Trelleborgs Hamn har i dag egen energiproduktion fra solceller, bruger kun 100 procent CO2-neutral strøm, tanker HVO-biodiesel til materiel og planlægger blandt andet at opføre to vindmøller


Havnens brugere er nøglen til at nå målet
CO2-udslippet fra en havn som sådan er begrænset. Trelleborgs Hamn opgør det udslip, som havnen selv har direkte kontrol over, til 4 procent. De resterende 96 procent kommer fra aktiviteter på havnen, som ligger uden for havnens kontrol. Men det forhold afskrækker ikke ledelsen i den skånske havn,, der har færgeforbindelser til Tyskland, Polen og Litauen. 


Miljøchef Jennie Folkunger i Trelleborgs Hamn fremhæver, at havnen har kunder, der har høje ambitioner på klimaområdet.


- Vi ved også, at der hele tiden kommer ny teknik og nye lovkrav, og at udviklingen sker i et højt tempo. Ved at gøre alt, hvad vi kan for at give vore kunder de rette muligheder for at sænke deres udslip, tror vi, at vi kan nå vores nye mål, siger hun.




Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.