Tom redningsflåde udløste efterforskning

Tirsdag 22. november 2022 kl: 09:40
Share  


Af: Redaktionen

I weekenden henvendte en borger sig til Midt- og Vestsjællands Politi, da han havde fundet en redningsflåde, der var drevet i land på kysten ved Jersie Strand i Køge Bugt nord for Køge

Politiet kørte til stedet og fik undersøgt redningsflåden, der var delvist sandet til. Med assistance fra det lokale redningsberedskab blev redningsflåden gravet fri, så politiet ud fra identifikationsoplysninger på redningsflåden kunne undersøge, hvorvidt nogen havde været i nød.


Politiet kunne efter kontakt til andre sø-myndigheder konkludere, at ingen fartøjer havde haft gang i redningsaktioner ved brug af en redningsflåde, så dens præcise oprindelse fra et fartøj forblev uopklaret. 


Redningsflåden blev tømt for løse genstande og afmærket med politistrimmel, indtil den fjernes på et senere tidspunkt.






Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.