Kapitalfond bliver medejer af containervognmandsforretningFredag 2. september 2022 kl: 13:11 Af: RedaktionenVirksomheden Dania Connect A/S, der har specialiseret sig i transport af skibscontainere med udgangspunkt i Aarhus, får den danske kapitalfond Blue Equity som ny medejer. Blue Equity bliver en del af ejerkredsen i Dania Connect A/S med henblik på at styrke selskabet i sin fortsatte udvikling og vækst Dania Connect fragter skibscontainere og forbinder dermed de danske containerhavne med kundernes start- og slutdestinationer for oversøisk gods. Kunderne er større virksomheder, der serviceres med fokus på value-for-money, leveringssikkerhed og kvalitet, og med fokus på løbende at videreudvikle relevante bæredygtige løsninger. Dania Connect fremhæver, at virksomheden er værdimæssigt præget af ordentlighed, rettidig omhu og nutidig omtanke, hvilket afspejles i visioner og udviklingsambitioner, men også i kunderelationer, markedsposition og resultatskabelse. Det er ønsket og ambitionen at fortsætte og accelerere udviklingen som en pålidelig, attraktiv og innovativ samarbejdspartner, med udgangspunkt i kundernes behov og de muligheder fortsat ekspansion, digitalisering og bæredygtighed giver. Med baggrund i et planlagt generationsskifte har Dania Connect derfor valgt at invitere kapitalfonden Blue Equity med i ejerkredsen. I samme forbindelse træder virksomhedens medejer Anders Bahn Christiansen ud af ejerkredsen. Administrerende direktør Frank Hjortekær-Jensen bibeholder en ejerandel på 60 procent, og Blue Equity erhverver de resterende 40 procent. I den nye ejerskabsstruktur er det hensigten, at Dania Connects ledergruppe også inviteres indenfor som medejere. - Med Blue Equity som medejer står Dania Connect endnu stærkere rustet til fortsat udvikling og vækst. Blue Equitys store viden og faglige kompetencer vil komme Dania Connect til gode, når vi sammen skal træffe beslutninger, som er vigtige for firmaets fremtidige konkurrencestyrke, innovation og vækst. Blue Equity er ejet af danske virksomheder og investorer, og er ”det rette match” for Dania Connect med baggrund i kapitalfondens professionelle investorkreds, værdier og mentalitet. Samtidig tænker Blue Equity med en lang tidshorisont og sætter en ære i at gøre veldrevne danske virksomheder endnu bedre, siger Frank Hjortekær-Jensen. Partner i Blue Equity, Thomas Gullacksen fremhæver, at kapitalfonden er glad for at være blevet en del af Dania Connect. - Vi har lært virksomheden af kende som en meget stærk, professionel og visionær aktør på markedet med en særdeles kompetent og erfaren ledelse og dygtige og loyale medarbejdere. Vi glæder os til at være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og ekspansion af Dania Connect, sammen med Frank og ledelsesgruppen, siger Thomas Gullacksen. Om Dania Connect:
Om Blue Equity:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |