Sydjysk havn får ny direktørTirsdag 9. august 2022 kl: 10:57 Af: RedaktionenTorsdag 15. september tager Heino Svenningsen hul på sit nye job som direktør for Kolding Havn. Den nye havnedirektør, der officielt tiltræder som direktør 1. oktober, har erfaring fra både den offentlige sektor og det private erhvervsliv - blandt andet fra Falck og AMU Syd, der er en stor spiller indenfor uddannelsesområdet
- Personligt ser jeg frem til bestyrelsens tætte samarbejde med Heino Svenningsen og Kolding kommune om fremtidens store projekter, som får betydning for både erhvervshavnen og Kolding by. Vi har en ny og meget kompetent havnebestyrelse med stærke kompetencer og erfaringer, så jeg ser med sindsro frem til den fortsatte udvikling på havnen, siger hun videre. En direktør med humor og værdier - Kolding Havn har et unikt udgangspunkt med sunde forretningsområder, som jeg ser frem til at involvere mig i og udvikle mere på. Man kan nå langt med en klar ansvars- og rollefordeling – min erfaring er, at man kan nå unikke resultater gennem samarbejde og gensidig forståelse, siger Heino Svenningsen om sin kommende tiltrædelse som havnedirektør. - Det er med en vis ydmyghed, at jeg tiltræder som direktør for Kolding Havn. Jeg bærer nogle værdier med mig, som kan sætte retning for mit virke på havnen: Det er åbenhed, for ikke at sige transparens, med en klar dialog samt ansvarlighed, troværdighed og kvalitet i vores daglige bestræbelser, siger han og fortsætter: - Jeg bruger min naturlige humor og det gode humør i hverdagen. Det fungerer godt samtidig med et stort personligt engagement i opgaverne. Dem, der kender mig vil nok sige, at jeg altid har høje ambitioner i opgaveløsningerne og at tingene skal gøres ordentligt. Der er mange interessenter omkring havnen - jeg ser frem til samarbejdet med dem alle. Naturligvis bestyrelsen og medarbejderne, men i høj grad også havnens virksomheder samt kommunens forvaltninger og øvrige repræsentanter. Heino Svenningsen afløser Tove Gæmelke, som siden det tidligere forår har fungeret som konstitueret havnedirektør efter Anders Vangsbjerg Sørensen, der forlod jobbet i kølvandet på anklager om fusk med en hotelregning. Heino Svenningsen er 55 år og bor med familien på en firlænget gård ved Egtved. ![]() © Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |