Havnefolk vil have hurtigere sagsbehandling og energi-fleksibilitet

Tirsdag 9. august 2022 kl: 10:31

Af: Michael Svane, formand for Hanstholm Havn, Anker Laden-Andersen, formand for Hirtshals Havn og Tine Kirk, direktør i Danske Havne.

De politiske ambitioner om vækst i antallet af havvindmølleparker både i Nordsøen og andre dele af Danmark, er tæt på grænseløse. Havnene er derfor centrale spillere i realiseringen af den grønne omstilling og i at sikre uafhængighed af russisk gas i fremtiden. Derfor må politikerne også sikre at havnene får de nødvendige redskaber til at kunne handle, lyder det i dette debatindlæg

Flere nord- og vestjyske havne er i dag omdrejningspunkt for enten produktion, installation, test, afskibning eller servicering af havvindmølleparker, og i fremtiden bliver det et vækstområde for havnene.

Fælles for dem er, at de kræver plads. Havvindmølleenheder bliver stadigt større - længere, tungere og bredere. Skal havvinden udnyttes optimalt, skal havnene kunne etablere Power-to-X-samarbejde med den lokale forsyning, så bureaukratiske benspænd herfor skal fjernes.

Der er flere ting, der afgørende kan forsinke de tårnhøje politiske ambitioner om mere udnyttelse af havvind i Danmark og Nordsøen.

Det er uddybninger af havnebassiner og sejlrender til og fra havnene, og der er manglende fleksibilitet i lovgivningen, hvor Havneloven hindrer hurtigste og mest oplagte energiløsninger, der spiller sammen med havvinden.

De højeste testvindmøller i testcenteret i Østerild i dag er 271 meter fra sokkel til øverste vingespids. Fremtiden byder på møller på mellem 400-500 meters højde, så derfor skal havnenes udviklingsmuligheder i fokus både i forhold til udskibning og medvirken til af kunne facilitere grønne brændstoffer.

Det er indlysende, hvorfor man ser færre vejtransporter med havvindmølle-elementer. De er ganske enkelt blevet for store til transport på lastbil på veje. De er for høje til at passere under motorvejsbroerne, og de er så lange, at selv bløde sving er en udfordring.

Havne i Danmark har længe været centrale for udviklingen på markedet for havvindmøller. Aalborg Havn huser et verdensførende testcenter for havvindmøllevinger.

Hanstholm Havn har til eksempel som erklæret mål at blive Europas første CO2-neutrale fiskerihavn i 2023, ligesom havnen går målrettet efter at blive et hub for opsamlet CO2. CO2 fangst er en af de helt store omdrejningspunkter i den grønne omstilling. Havnen er langt fremme i sin ambition om at blive et omdrejningspunkt for grønne brændsler, så afhængigheden af det kriseramte fiskeri mindskes.

Også på havnen i Hirtshals er ambitionerne på plads og planerne godt i vej.

Greenport North er navnet på et udviklingsselskab, som drives i et partnerskab mellem Hjørring Kommune, Nord Energi, Hirtshals Havnefond og Hirtshals Havn.

Selskabet skal arbejde med at optimere såvel rammebetingelser som værditilbud på Hirtshals Havn gennem nye, grønne energiløsninger, sektorkobling og cirkulær økonomi.

Målet er at løfte Hirtshals Havn op i en ny liga; Havnen arbejder i dag på en helt anden måde med stort fokus på genanvendelse. En af opgaverne i Greenport North er til eksempel, at en virksomheds rest-råstoffer og overskudsenergi skal i stedet for at gå til spilde udnyttes i en anden virksomheds produktion.

Havnen i Hirtshals imødekommer den virkelighed, som hele transportsektoren står overfor i disse år, hvor udskiftningen af fossile brændstoffer står højt på dagsordenen. Derfor skal der naturligvis være mulighed for at producere og bunkre fremtidens drivmidler på havnen. Dertil kommer, at fremtidens fartøjer bliver større, hvilket nødvendiggør en fysisk udvidelse af havnen inklusiv en større indsejling og forbedrede besejlingsforhold.

Danmark var 1991 verdens første land til at installere en havvindmøllepark, og vi fortsætter i den grønne førertrøje.

Men det fordrer som nævnt, at der bliver noget kortere fra ord til handling.

Det skal gå hurtigere at godkende uddybninger og havneudvidelser. Der er ikke meget mening i, at man kan få godkendt sin nye havvindmøllepark, hvis godkendelser af nødvendige uddybninger i havnene fortsat tager årevis.

På samme måde skal politikerne tage fat i både Havneloven og andre regelsæt, der spænder ben for tempoet i den grønne omstilling. Bestemmelserne i Havneloven, der forhindrer en havn i sammen med en lokal virksomhed at eks. udlægge flydende solceller, skal fjernes. Havneloven bør være teknologineutral og ikke udelukke alt andet end vind og vand. Havnen skal som udlejer af infrastruktur kunne tilbyde eksempelvis netop flydende solceller på ledigt vandareal og selvfølgelig også kunne udleje arealer til produktion er af grønne brændstoffer til den maritime sektor.

Vi ser foruden de nævnte eksempler talrige initiativer fra havne i hele Danmark, hvor der både rykkes med kreativiteten og tempoet. Det har grøn omstilling som omdrejningspunkt og et bedre klima, dansk vækst og danske arbejdspladser som resultat. Det er grønt og effektivt, og det er, hvad vi har behov for, ikke benspænd og forsinkelser.