Rederikoncern skruer op for forventningerneOnsdag 3. august 2022 kl: 10:50 Af: RedaktionenEfter resultatet af årets andet kvartal og de første seks måneder af 2022 skruer A.P. Møller - Mærsk A/S op for forventningerne til det samlede årsresultat. Hvor forventningen hidtil har lydt på et resultat på 30 milliarder dollar - omkring 220 milliarder kroner, er forventningen nu et 2022-resultat på 37 milliarder dollar - cirka 270 milliarder kroner A.P. Møller - Mærsk A/S peger på, at udfordringerne i de globale forsyningskæder og deraf følgende højere fragtrater har varet længere end tidligere antaget. Det er baggrunden for, at koncernen skruer op for forventningen til det samlede 2022-resultat. Koncernen forventer, at der i løbet af årets fjerde kvartal vil ske en gradvis normalisering af forretningsområdet Ocean, hvor eksempelvis containertrafikken ligger. Interesserede kan se halvårsrapport 2022 for A.P. Møller - Mærsk A/S (kun på engelsk) her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |