Lufthavn ved Limfjorden nåede i juni tæt på 2019-niveauFredag 1. juli 2022 kl: 11:35 Af: RedaktionenI juni noterede Aalborg Lufthavn 137.723 rejsende til og fra lufthavnen. Dermed nåede passagetallet tæt på niveauet i juni 2019 - før corona-virussen ankom til Danmark og de andre europæiske lande. Aalborg Lufthavn har blandt andet oplevet en markant fremgang i antallet af indenrigspassagerer i juni i år, hvor tallet lå 11,7 procent højere end i juni 2019 I juni i år var syv ud af ti sæder i gennemsnit optaget på indenrigsflyene til København, hvor der var op til 22 daglige afgange. Der var i alt 8.250 flere indenrigsrejsende i juni 2022 end i juni 2019. - Indenrigstrafikken er fortsat et godt stykke over 2019-niveuaet, og vi forventer, at både Bornholm og København bliver nogle store trækplastre sommeren igennem. Vi følger selvfølgelig situationen omkring SAS tæt disse dage, men som det ser ud nu, bliver vi ikke direkte ramt af en eventuel arbejdsnedlæggelse i forhold til indenrigstrafikken. For chartertrafikken har vi en enkelt ugentlig afgang med SAS til Kreta, men vi ved, at rejsebureauerne er klar til at hjælpe deres kunder bedst muligt, hvis det bliver nødvendigt, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |