Københavns nye busterminal til fjernbusser kommer et spadestik nærmereTirsdag 21. juni 2022 kl: 10:27 Af: Redaktionen![]() Sådan kommer Københavns Busterminal til at se ud. (Illustration: Arkitema) Fredag 24. juni tager transportminister Trine Bramsen (S), Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og Movia's administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen, første spadestik til den nye terminal til fjernbusser i København. Den nye terminal kommer til at ligge ved Dybbøls Bro Vejdirektoratet anlægger i samarbejde med Københavns Kommune og Movia den nye busterminal for fjernbusser ved S-togsstationen Dybbølsbro i København. Terminalen skal give de cirka 1,4 millioner årlige passagerer, som hver dag kører ind og ud af hovedstaden, en bedre og mere sikker rejse end det er tilfældet i dag, hvor fjernbusserne holder ved kantstenene ved Ingerslevsgade tæt på Hovedbanegården. De mange fjernbuspassagerer og busselskaber kan efter tidsplanen forvente at tage Københavns Busterminal i brug i sommeren 2023. De første spadestik bliver taget ved et arrangement fredag 24. juni på byggegrunden på Carsten Niebuhrs Gade over for IKEA-byggeriet. Interesserede kan læse mere om fjernbusterminalen i København her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |