SVENSK TRANSPORTMEDIE:

Det trækker op til flere strejker blandt flypersonale

Onsdag 15. juni 2022 kl: 10:01
Af: Redaktionen

Skandinaviske SAS kan se frem til at blive ramt af en strejke blandt politerne, hvis forhandlingerne i Stockholm mellem selskabet og piloternes fagforening bryder sammen. Men SAS ikke det eneste selskab, der har en seddel liggende i strejkekurven. Der ligger også navnene på tre andre selskaber - Brussels Airlines, Ryanair og British Airlines

Det svenske transportmedie - flytorget.se - der har fokus på flytransport, skriver onsdag, at alle fire selskaber kan blive ramt af stejker i de kommende uger og måneder, der traditionelt er selskabernes travleste.


SAS kan blive ramt af strejke fra 29. juni, hvis forhandlingerne i Stocholm bryder sammen.


Men der er nu kommet strejkevarsler mod andre selskaber - British Airways, Ryanair og Brussels Airlines - som vil blive ramt af strejker, hvis parterne ikke finder en løsning på uenighederne.


Strejkerne er for en stor dels vedkommende baseret på utilfredshed blandt de ansatte over de vilkår og aftaler, som blev sat på hold, da corona-virussen ankom fra Asien og udløste rejserestriktioner, som begrænsede flytrafikken.


Et hold, som ikke er blevet fjernet, selvom trafikken er ved at vende tilbage.


Hos British Airways, hvor omkring 16.000 ansatte på alle niveauer er indstillet på at strejke, har ledelsen fået massiv kritik for at øge sine egne lønninger, men ikke fjernet den 10 procents lønnedgang, som blev indført under corona-pandemien.


Hos Ryanair gælder strejkerne omkring 2.000 ansatte på selskabets baser i Spanien. Forhandlingerne mellem Ryanair og de spanske ansatte er brudt sammen, og uroen kan ifølge flytorget.se sprede sig til Ryanairs virksomhed i Italien, Frankrig og Belgien.


Hos Brussels Airlines gennemførte ansatte en 24-timers strejke 21. december sidste år for at skubbe på de forhandlinger, som skulle have været gennemført tidligere. Det er ifølge pilotforbundet, der organiserer piloterne hos Brussels Airlines endnu ikke sket.

Strejkevarslet mod Brussels Airlines er rettet mod de første dage i juli.






Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.