Nye krav fra EU ændrer toldhåndteringen i 2022Mandag 9. maj 2022 kl: 11:38 Af: RedaktionenI øjeblikket er der gang i en proces, der forandrer, hvordan virksomheder i Europa indsender toldangivelser til toldmyndighederne. Derfor må man som virksomhed forberede sig på de ændringer, der vil ske inden for rammerne af UCC (Union Customs Code) og det sker i flere etaper i Danmark. Ghassan Rassoul, der er nordisk produktchef hos virksomheden Descartes, der er systemleverandør med løsninger inden for toldhåndtering, ruteoptimering og transportstyring, kommenterer ændringerne - Vi står klar med velafprøvet funktionalitet til håndtering af eksport, import, håndtering af toldoplag og oprettelse af nødvendige toldangivelser i ét system. Vi følger udviklingen tæt, og vores lokale toldeksperter er klar til at diskutere ændringerne og besvare eventuelle spørgsmål, siger Ghassan Rassoul. Det nuværende importsystem lukkes, når anden del af importsystemet går i drift. Første del af importsystemet blev sat i drift 1. juli 2021 (Reduceret datasæt H7). Anden del skulle have været klar i slutningen af i år, men i april meddelte Toldstyrelsen, at det blevet forsinket. Descartes afventer nu en nærmere tidsplan samt tekniske specifikationer. - Ændringerne berører ikke kun toldmyndighederne. På sigt skal alle virksomheder, der insender toldangivelser i Danmark, skifte til Toldstyrelsens system DMS. Derfor opfordrer vi til, at man holder øje med udviklingen, da større krav til data kan være komplekse og tidskrævende for danske virksomheder, som beskæftiger sig med import, eksport og forsendelser, siger Ghassan Rassoul. Descartes har eksempelvis samlet alle de nye processer og datoer for de kommende ændringer i en e-bog for på den måde at hjælpe virksomheder. Om Descartes:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |