Tøjtransporter mellem Polen og Holland-Belgien kører på BiodieselOnsdag 8. december 2021 kl: 10:52 Af: RedaktionenSiden 14. oktober i år har transport- og logistik-koncernen Freja udført sine transport for Bestseller-koncernen mellem Polen og Holland-Belgien med lastbiler, der kører på HVO-biodiesel Beslutningen om at indarbejde mere miljøvenlige ruter er baseret på Bestsellers Fashion FWD-strategi, der har til formål at gøre bæredygtighed centralt for måden at drive forretning på. - På et marked med svære forhold som mangel på chauffører og stor efterspørgsel efter eksterne vognmænd, var det et must at tage kontrol over disse transporter, så vi kunne køre med alternative brændstoffer som biodiesel, siger Anders Frost Nygård, der er E-Commerce Distribution/Carrier Manager hos Bestseller. Han fremhæver den bæredygtige løsning med Freja, som Bestseller har samarbejdet med gennem mange år. - Vi ser frem til yderligere at udvide brugen af HVO med Freja på daglige afgange til Norden fra januar 2022, siger Anders Frost Nygård videre. Freja's Chairman of the Board Poland and Regional Director South Denmark, Torben Mortensen, betegner samarbejdet med Bestseller som unikt og siger, at HVO-projekt mellem Bestseller og Freja er blevet en realitet, fordi Bestseller er villig til at investere i bæredygtigt brændstof. - Til dette specifikke samarbejde med Bestseller har vi valgt at bruge vores egne lastbiler for at kunne få værdifuld viden om HVO-biodiesel. Ved at bruge vores egne lastbiler kan vi måle forbrug, serviceintervaller med mere, og vi er sikre på, at HVO altid bliver brugt, siger Torben Mortensen. Om biodiesel:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |