Godstog med containere kobles på fossilfri lastbiltransport i enderne

Onsdag 24. november 2021 kl: 12:56
Share  


Af: Redaktionen

Godstog med containere kobles på fossilfri lastbiltransport i enderne

Eskilstuna, Hallsberg og Jönköping, der er nogle af Sveriges vigtigste knuderpunkter for varedistribution, er koblet sammen med havnen i Göteborg med godstog, der kører i pendulfart. Godset på togene bliver kørt ti log fra terminalerne med lastbil. Göteborgs Hamn fremhæver, at lastbilerne nu har HVO-biodiesel i deres tanke - med tanke på at nedbringe CO2-udledningen fra transporterne

Det er transportøren GDL Sjöcontainer, der håndterer transporten af gods til og fra godstogspendlerne i Eskilstuna, Hallsberg og Jönköping, som sammen har 19 ugentlige afgange med containere og sættevogne, der opgjort i teu svarer til cirka 1.500 20-fods containere på togene til og fra Göteborgs Hamn hver uge.


Skiftet til HVO100 skete 5. november og betyder, at GDL Sjöcontainer AB nedbringer CO2-udledningen fra lastbiltransporterne med 90 procent.


Derudover kører det rullende materiel, der losser og laster togene også på HVO100, hvilket bidrager til yderliger fald i CO2-udledning og partikelforurening sammenlignet med almindelige dieselolie.


Ser man på den samlede forskel i CO2-udledning ved at benytte togpendlerne frem for lastbiltransport ligger den på omkring 18.000 ton CO2 på årsbasis til tog-forbindelsernes fordel.


Ser man alene på skiftet til HVO100 i lastbiler og terminaltrucks betyder det en CO2-reduktion på omkring 2.500 ton årligt.






Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.