Midlertidig stikprøvevis grænsekontrol fortsætter efter lempelse af indrejsereglerTorsdag 21. oktober 2021 kl: 12:31 Af: RedaktionenMandag 25. oktober fjernes de corona-relaterede indrejseregler, hvilket betyder, at politiets corona-relaterede grænsekontrol ophører. Politiet gør i den forbindelse opmærksom på, at den midlertidige stikprøvevise grænsekontrol af hensyn til Danmarks sikkerhed fortsætter De corona-relaterede indrejseregler har eksempelvis betydet, at turister uden for EU skullet have et anerkendelsesværdigt formål for at kunne rejse ind i Danmark. Med den politiske aftale om at fjerne de corona-relaterede indrejseregler, som blev vedtaget aaf et flertal i Folketinget, vender den midlertidige grænsekontrol tilbage til grundlaget før corona-tiden. Den midlertidige grænsekontrol blev oprindeligt indført som konsekvens af det store flygtningepres i 2015. Siden er kontrollen justeret flere gange blandt andet på grund af terrortruslen i Europa og senest corona-smittefaren. Politiet oplyser, at der fra mandag fortsat vil være stikprøvevis grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse af hensyn til Danmarks sikkerhed. Syd- og Sønderjyllands Politi vil som hidtil være tilstede døgnet rundt ved grænseovergangene i Frøslev, Kruså og Padborg, ligesom der ved de øvrige grænseovergange og i togene vil være stikprøvevis kontrol som hidtil. Ved kontrollerne fokuserer politiet på, om de generelle indrejsebetingelser bliver overholdt, ligesom der fortsat vil være fokus på at forebygge og bekæmpe kriminalitet i forbindelse med indrejse via den dansk-tyske landegrænse. - Som borger vil man fra på mandag eksempelvis ikke længere skulle medbringe dokumentation for vaccination eller test, når man vil krydse grænsen. Men vi tjekker selvfølgelig fortsat om de generelle regler for indrejse overholdes, ligesom vi forsat vil have fokus på at forebygge og bekæmpe kriminalitet hen over landegrænsen, siger politiinspektør Brian Fussing, der leder politi-enheden UKA Vest. Om UKA Vest:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |