To udenlandske chauffører kan se frem til bøder på op til 70.000 kronerTorsdag 7. oktober 2021 kl: 12:16 Af: RedaktionenOnsdag afholdt politiets Tungvognscenter Øst, der har hjemsted hos Midt- og Vestsjællands Politi, en større kontrol ved Storebæltsbroen ved Korsør fra klokken 9 til klokken 17. Politiet kontrollerede i alt 62 lastbiler og busser, seks store dyretransporter, otte små dyretransporter og syv varebiler. Politiet skrev 25 rapporter på de 62 lastbiler, otte rapporter på dyretransporterne og fire rapporter på de syv standsede varebiler Kontrollen foregik i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen og Færdselsstyrelsen. Forsvaret var også med for at foretage kontrol af egne køretøjer. Politiet havde for sin del fokus på transport af farlig gods, køre- og hviletidsreglerne, cabotage-kørsel, dyretransporter, særtransporter og busser. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser følgende fra kontrollen:
Politikommissær Henrik Fobian, der er leder af Færdselsafdelingens Tungvogns Center Øst var tilfreds med resultatet af kontrollen. - Kontrollen viser et resultat af et godt samarbejde mellem myndighederne. Antallet af sager er forventeligt, men viser, at der stadig er behov for et højt kontroltryk på tungvognsområdet, siger han. Tungvognscenter Øst er placeret hos Midt- og Vestsjællands Politi, men dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |