Transportkoncern har øget omsætningen med 15 milliarder kronerTorsdag 29. juli 2021 kl: 12:17 Af: RedaktionenDSV Panalpina har offentliggjort halvårsrapporten for første halvår 2021. Den vise er vækst i omsætningen på omkring 15 milliarder kroner fra 56 milliarder i første halvår 2020 til 71 milliarder i den tilsvarende periode i år Jens Bjørn Andersen, der er koncernchef for DSV Panalpina, peger på, at resultatet svarer til årsresultatet for 2021. - Det er et klart bevis for en succesfuld integration af Panalpina og en stærk indsats fra vores organisation i et ekstraordinært marked, siger han. Jens Bjørn Andersen peger på, at logistik-markedet fortsat er præget af knap kapacitet, trængsel og mindsket gennemsigtighed. DSV Panalpina forventer stadig at kunne afslutte købet af Agility Global Integrated Logistics i tredie kvartal i år. Jens Bjørn Andersen siger, at DSV Panalpina ser frem til at kombinere de to virksomheders globale netværk og dermed skabe en førende logistik-virksomhed. På basis af resultatet for året første seks måneder justerer DSV Panalpina forventningerne til 2021’s EBIT op til mellem 12.500 og 13.000 millioner kroner mod tidligere mellem 11,750 og 12,500 millioner kroner. Den forventede effektive skatteprocent fastholdes til 23 procent.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |