Containerskib skal sejle på sprit

Onsdag 7. juli 2021 kl: 08:00
Af: Jesper Christensen

A.P. Møller - Maersk og Hyundai Mipo Dockyard har indgået en aftale om, at den koreanske værftkoncern skal bygge et nyt containerskib med en kapacitet på 2.100 teu til den danske rederikoncern. Det særlige ved det nye containerskib er, at dets motorer kan bruge methanol som brændstof

Det nye feederskib, der skal sejle under dansk flag, skal leveres i 2023 og give rederiet erfaringer med at bruge methanol som erstatning til traditionel brændstof. Det bliver ifølge rederikoncernen verdens første containerskib, der kan bruge methanol som brændstof.


Methanol kan fremstilles ved hjælp af eksempelvis energi fra vindmøller og dermed bidrage til reduktion af CO2-udslippet fra transporten.


Det nye 2.100 teu store containerskib bliver 172 meter lang og en del af Sealand Europe, der er et datterselskab i Maersk-gruppen. Skibet, der også vil kunne sejle på almindeligt svovl-fattigt brændstof, ventes indsat på ruter i Østersøen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.