Politibil kom på tværs af letbanetog

Mandag 26. april 2021 kl: 19:34
Af: Jesper Christensen

Lidt før klokken 16 mandag eftermiddag skete der et uheld i det centrale Aarhus. En af politiets patruljevogne - ifølge Aarhus Stiftstidende var den under udrykning - kørte over letbaneskinnerne ved Skovvejen/Hjortholmvej samtidig med, at der kom et letbanetog

Letbanetoget, der kom fra Risskov med retning mod Aarhus H, ramte patruljevognen i højre side. Østjyllands Politi oplyser, at en betjent er kørt på skadestuen for kontrol, men at der ikke er tale om alvorlige kvæstelser. 


Havarikommissionen undersøger de nærmere omstændigheder ved uheldet. Umiddelbart efter ulykken, hvor patruljevognen kørte ud foran letbanetoget, blev kørslen på letbanen indstillet. Kørslen blev derefter gradvist genoptaget. Mandag aften ved halv otte-tiden var driften stort set normaliseret på alle strækninger.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.