FLERTAL I FRANKRIGS NATIONALFORSAMLING:

Indenrigsflyvninger på ruter med tog-alternativ skal forbydes

Onsdag 14. april 2021 kl: 11:07
Af: Redaktionen

Hvis man kan rejse mellem to byer på under to en halv time med tog, skal det være slut med at flyve. Det mener et flertal i den franske nationalforsamling. Hvis forslaget også bliver vedtaget i Frankrigs andet lovgivende kammer, Senatet, vil det fra efteråret være slut med at flyve mellem eksempelvis Paris og Nates, Paris og Bordeux og mellem Paris og Lyon, hvor der i dag kører højhastighedstog

Tiltaget, der er en del af en række initiativer, som skal reducere Frankrigs CO2-aftryk, er en mindre omfattende udgave af en række anbefalinger fra det borgerting, som den franske præsident Emmanuel Macron har nedsat. Borgertinget har til  opgave at pege på, hvordan Frankrig reducerer sit CO2-aftryk med 40 procent i 2030 i forhold til 1990.


Forslaget fra Borgertinget lød, at indenrigsflyvninger mellem byer, der kan nåes på under fire timer med tog, skulle nedlægges.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.