Transportkoncern vil betale mere

Onsdag 14. april 2021 kl: 10:19
Af: Redaktionen

Transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen, der har hovedsæde i Vitten nordvest for Aarhus, hæver kørselsraterne mellem 2 og 7,2 procent over for deres faste danske vognmænd. Baggrunden er en ambitionen om at levere markedets bedste kvalitet til koncernens kunder


- Vi ser det som en nødvendighed at hæve kørselsraterne på vores faste vognmænd og dermed omkostningerne for fortsat at kunne levere den aftalte kvalitet overfor vores kunder, siger Allan Munkholm Poulsen, der er transportdirektør for Danmark i Frode Laursen. 


De forhøjede rater sker blandt andet på baggrund af markedsudviklingen med store udsving og ændringer i godsvolumerne, stigende krav til kvalitet og materiel, samt det faktum at omkostningerne til at drive en lastbil stiger.



- Vi ønsker at være blandt de bedste i branchen, og det kræver fortsat både dygtige medarbejdere og dygtige partnere. Vi ønsker langsigtede samarbejdspartnere, og derfor gælder stigninger både vores gode nuværende vognmænd, samt de der måtte komme til, siger Allan Munkholm Poulsen.


Frode Laursen har over 700 lastbiler og 600.000 kvadratmeter lagerhotel i Norden og Europa. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.