Energiforbrug og CO2-udledning faldt i 2020Torsdag 8. april 2021 kl: 12:11 Af: RedaktionenUdviklingen i faktisk og korrigeret bruttoenergiforbrug 1990-2020. (Illustration: Energistyrelsen) Da Danmark i marts sidste år skruede aktivitetsniveauet ned på en række områder for at dæmme op for spredning af corona-virus, blev der også skruet ned for energiforbruget. Energistyrelsens foreløbige årlige opgørelse viser, at det samlede energiforbrug i 2020 lå 8,5 procent under forbruget i 2019. Det var især forbruget af fossile brændsler som olie, gas og kul, der gik ned, hvilket resulterede i, at den faktiske CO2-udledning fra energiforbruget faldt med 12,4 procent Forbruget af naturgas og kul faldt med henholdsvis 21 procent og 14,1 procent, mens forbruget af olieprodukter blev reduceret med 13 procent. Omvendt steg forbruget af vedvarende energi med mere med 1 procent sidste år. En del af faldet i forbruget i 2020 skyldes indsatsen mod spredning af corona-virus. Eksempelvis faldt salget af jetbrændstof til indenrigs- og udenrigsluftfart med cirka 65 procent efter en generel stigende trend fra 2015 til 2019. Salget af benzin, der primært anvendes til transport med personbiler, faldt markant i marts, april og maj måned 2020, hvorefter salget rettede sig op til tidligere års niveau. Stort fald i CO2-udledningen fra energiforbrug Som konsekvens af det store fald i forbruget af fossile brændsler faldt de faktiske CO2-emissioner fra energiforbrug med 12,4 procent. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til netto-elimporten og klimafluktuationer var faldet i CO2-udledningen 10,2 procent sidste år. CO2-udledningen fra forbrug af energi udgør kun en delmængde af Danmarks samlede drivhusgasudledning. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vil i 2022 offentliggøre en endelig opgørelse over Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, der også omfatter øvrige udledninger som for eksempel landbrugets udledning af metan og lattergas, industrielle processer med mere. Andre resultater:
Salget af benzin i 2020 sammenlignet med året før og de 5 forgangne år. (Illustration: Energistyrelsen) © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |