Erfarne branchekræfter står bag nyt totalkoncept til varebiler

Tirsdag 6. april 2021 kl: 13:33
Share  


Af: Redaktionen

Erfarne branchekræfter står bag nyt totalkoncept til varebiler
De fire ejere bag det nye VanKompagniet A/S - fra venstre er det Michael Pettersson, Per Østerkjerhuus, Marc Troels-Smith og Steen Olsen.

Over 65 år. Så meget brancheerfaring har de fire mand, som står bag det nystartede VanKompagniet A/S, som har som mål at gøre det nemmere for varebilbrugere og forhandlere at indrette og udstyre deres varebil optimalt. VanKompagniet A/S bliver dansk importør af Aluca-bilindretningsløsninger

VanKompagniet A/S vil i april slå dørene op i nyrenoverede lokaler på Præstemarksvænge i Roskilde og vise, at der både er manpower og hestekræfter både indenfor og udenfor det veludstyrede værksted, lager, showroom og kontor. 


Indenfor står der adskillige varebiler, der er ved at få monteret bilindretning, blink, lys og dekoration, og igennem vinduerne kan man se ud på de fire heste, der tilhører fritidsklubben i naboejendommen.


En optimeret totalløsning fra én enkelt leverandør
VanKompagniet tilbyder en samlet kvalitetsløsning, hvor varebilbrugeren eller forhandleren kan tilvælge alt det nødvendige udstyr, der dækker netop den specifikke opgave og branche. Det gælder alt fra indvendig beklædning og isolering, dekoration, tilpassede reolløsninger og LED-lys til tag- og lysbøjler samt kameraløsninger. Alting kan let og enkelt bestilles samlet og monteres på en gang. 


- Vi ved, hvor tidskrævende det kan være for varebilbrugeren selv at skulle stå for at koordinere indretning, design og beklædning af dekoration samt montering af det nødvendige udstyr i samarbejde med en række forskellige leverandører. Derfor ønsker vi at tilbyde den bedste samlede totalløsning, hvor du kun skal entrere med én partner, siger Michael Pettersson, der er direktør og partner i VanKompagniet A/S.


- Når først varebilen er købt og modtaget, så skal den jo helst ud at tjene sig selv ind igen så hurtigt som muligt. Derfor ser vi det som vores fornemste opgave at hjælpe med at optimere opbygnings- og indretningsprocessen med det formål at gøre hverdagen lettere og enklere for vores kunder, siger han videre.


On-Site montører monterer hos kunden
Selv om størstedelen af VanKompagniets 10 medarbejdere sidder i Roskilde betyder det ikke nødvendigvis, at varebilen behøver at komme dertil for at få monteret løsningerne. Langt det meste kan monteres af VanKompagniets On-Site montører ude hos kunden, hvilket sparer transporttiden. Derudover tilbyder VanKompagniet montage hos en lang række lokale opbygningspartnere med eget værksted spredt ud over hele Danmark - de såkaldte Aluca Vanpartnere. 


Bag VanKompagniet A/S står direktør Michael Pettersson, salgsdirektør Marc Troels-Smith samt salgscheferne Per Østerkjerhuus og Steen Olsen. Alle har de erfaring fra varebilsbranchen, som de ser frem til at bruge i deres respektive roller i VanKompagniet A/S. 


Udover kerneforretningen som totalleverandør af varebilsløsninger bliver VanKompagniet også dansk importør af Aluca-bilindretningsløsninger. Og VanKompagniet har besluttet sig for at følge trop med garantibestemmelserne fra den tyske producent, som omfatter størstedelen af deres omfattende produktprogram.


- En af de unikke ting, vi tilbyder, er hele otte års Premium-garanti på stort set hele vores produktprogram. Det synes vi understreger, at vi i høj grad ser os selv som kundens partner mere end bare en leverandør. Det giver også kunden en øget tryghed og gennemsigtighed i forhold til forventede omkostninger, siger salgsdirektør Marc Troels-Smith.









Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.