Rederi-koncern betaler bøde for grov uagtsomhed under navigeringFredag 26. marts 2021 kl: 11:24 Af: RedaktionenMaersk Supply Service har modtaget og accepteret en bøde på 150.000 kroner for groft uagtsomt at have overtrådt de danske regler om sikker navigation. Rederiet får bøden som følge af en sag fra december 2016, hvor to af rederiets skibe »Maersk Searcher« og »Maersk Shipper« sank 60 miles ud for Frankrigs kyst. Skibene var under bugsering og og ubemandede - og ingen mennesker kom til skade - Det er en beklagelig sag, som vi har taget meget alvorligt fra starten. Vi har arbejdet tæt sammen med de franske og danske myndigheder for at afbøde virkningen af hændelsen samt hjælpe med at afdække årsagerne. Vi tager afslutningen på politiets efterforskning til efterretning og accepterer bøden, siger Steen S. Karstensen, der er administrerende direktør for Maersk Supply Service. Politiets konklusioner er tilpasset konklusionerne i hændelsesrapporten fra Søfartsstyrelsen, der blev offentliggjort 30. august 2017, som konkluderede, at hændelsen opstod fra et sammenfald af flere begivenheder og omstændigheder - hvor ikke en enkelt faktor var afgørende. I bøden fra det danske politi fremgår en række forhold, hvor Maersk Supply Service handlede i strid med de danske regler om sikker navigation. Konklusionen lyder:
Efter anmodning fra de franske myndigheder har Maersk Supply Service i 2017 tømt brændstoftankene via et tredjepartsselskab og også via en tredjepartsentreprenør inspiceret vragene for eventuel miljøpåvirkning to gange om året over tre år. Undersøgelserne har ikke vist nogen negativ miljøpåvirkning og er afsluttet. Om Maersk Supply Service:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |