Efterårets gode kornhøst giver travlhed i flere havneTirsdag 23. marts 2021 kl: 14:47 Af: Redaktionen![]() Korn af høj kvalitet fra høsten 2020 skaber en stor efterspørgsel på danske råvarer, hvilket udløser travlhed hos grovvarerkoncernen DLG, som siden januar har eksporteret over 130.000 ton korn via havnene ved Masnedø, Kalundborg og Nakskov. Kornet er blevet lastet i 24 skibe Normalt vil så stor en eksport skabe lange køer, når lastbilerne med korn skal ind til havnene. Men sådan har det ikke været denne gang. Det skyldes, at DLG løbende har optimeret logistikken, samt haft fokus på at skabe større lagerkapacitet omkring de sjællandske havne ved Masnedø, Kalundborg og Nakskov. Det er Thomas Lau Sørensen, der er chauffør hos DLG, godt tilfreds med. - I dag er det lettere og mindre tidskrævende for chaufførerne at komme af med kornet. For eksempel har vi, efter udvidelsen af Masnedø, muligheden for at levere kornet, der skal eksporteres, over en længere periode grundet den store lagerkapacitet. På den måde undgår lastbilerne at holde i kø, når skibene skal lastes, siger Thomas Lau Sørensen. Vil flytte kornet så få gange som muligt På trods af Covid-19 mærker DLG en stor efterspørgsel efter danske råvarer. Årsagen skyldes blandt andet råvarernes høje kvalitet, der kommer i kølvandet på den gode høst, som dansk landbrug havde i 2020. Ifølge Søren Hovmand, der er driftsleder i DLG Øst, er det flere elementer, der spiller ind, når DLG oplever stor efterspørgsel fra udlandet. - Når landmændene leverer korn af høj kvalitet, har vi lettere ved at eksporterer det til verdensmarkedet, men samtidig er det også vores logistiske setup, der gør os konkurrencedygtige på det globale marked. Jo færre gange vi flytter kornet, desto mere omkostningseffektive bliver vi. Derfor er det et fokuspunkt for os, at vi skal laste skibene på en eller to dage efter de er kommet i havn, så vi kan få næste skib ind. I DLG er vi gode, til det vi gør, og det vinder gehør internationalt, siger Søren Hovmand. Fakta om DLG's aktuelle korneksport:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |