TÆNKETANK:
Elektrificering kan sikre markante CO2-reduktioner fra byernes vare- og lastbiltrafikTorsdag 4. marts 2021 kl: 10:53 Af: RedaktionenEn ny rapport fra tænketanken Concito, der har fokus på omstilling til et merebæredygtigt samfund, og som betegner sig selv som Danmarks grønne tænketank, viser, at grøn citylogistik kan bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udledningen fra byernes vare- og lastbiltrafik, hvis der indføres en række tiltag. Et tiltag, som ifølge rapporten har et stort potentiale, er klimazoner, som fremmer et skifte fra dieselkøretøjer til elektriske køretøjer. Concito peger i forbindelse med den nye rapport på, at det kræver klare politiske rammer og nye lokale partnerskaber at få sat gang i omstillingen til mere bæredygtig citydistribution Bæredygtig citylogistik handler om at opnå mere effektiv og miljøvenlig gods- og servicetransport. Det kan især ske gennem højere udnyttelse af bilernes kapacitet og gennem brug af mindre miljøbelastende køretøjer. I Concito-rapporten ”Dekarbonisering af byens logistik”, der er støttet af Energifonden, beskrives ni konkrete sager med eksempler på citylogistiske løsninger og strategier fra ind- og udland. Nogle af sagerne viser markante positive effekter på faktorer som kørselsomfang, tidsforbrug, økonomi og miljø. Concito fremhæver, at data fra kommunerne viser, at vare- og lastbiltrafikken i dag står for mellem 30 og 40 procent af trafikkens samlede CO2-udledning i centrale byområder i danske byer. - Derfor er et øget fokus på grøn citylogistik med elektrificering absolut en vigtig del af indsatsen for at mindske CO2-udledningen, siger Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent i transport og byer i Concito. Forskellige tiltag kan med fordel kombineres Rapporten ser nærmere på fire typer forbedringstiltag:
Elektrificering af køretøjsparken fremstår ifølge Concito-rapporten som det tiltag, der har det største potentiale for CO2-reduktion, mens de øvrige tiltag især kan tilgodese andre formål, såsom bedre bymiljø, økonomi og fremkommelighed. Erfaringer viser, at de forskellige tiltag med fordel kan kombineres for at opnå bedre resultater, men at det bør ske lokalt ud fra hensyn til de konkrete byer og markeder. Dog er der brug for fælles rammer i form af ensartede klimazonekrav og CO2-standarder for transportleverancer. Kommunen og staten er vigtige aktører Rapporten beskriver også, hvilke aktører, der har muligheder for at skabe forbedringer i byernes logistik, og hvilke modstridende interesser, der kan være. Blandt mange aktører spiller det offentlige en vigtig rolle. Kommunerne har forskellige håndtag til at regulere trafikken, men har ikke mange muligheder for at styre logistik og godstransport. Det er staten, der sætter de overordnede rammer for handel og transport. I dag har staten dog ikke nogen tydelig rolle i forhold til citylogistik i byerne i Danmark. Men rapporten peger på et eksempel fra Holland, der viser, at staten kan skabe et stærkt momentum for den lokale indsats gennem rammer og incitamenter med fokus på miljø- og klimamål. Efterspørgsel og regulering Analysen peger endvidere på to overordnede tilgange, der efter Concito's mening begge bør sættes i spil:
- Det er tydeligt, at de overordnede rammer bør komme fra politisk side. Det er for eksempel grønne krav til transport i offentlige indkøb og styrkelse af reglerne i zonelovgivningen. Det kan også være støttemuligheder til lokale partnerskaber og transportvirksomheder, så de i en overgangsperiode kan få tilskud til indkøb af eldrevne køretøjer og for eksempel opladningsudstyr, siger Christian Ibsen, der er direktør i Concito. Konkrete anbefalinger til kommunerne Mange kommuner er i gang med at udvikle lokale klimahandlingsplaner, hvor byens logistik bør inddrages. De konkrete anbefalinger fra Concito til kommunerne er følgende: Der bør formuleres en klar efterspørgselsstrategi med fokus på grønne krav til den transport, der leverer til kommunen. Hovedelementer bør være:
De større kommuner bør efter Concito's opfattelse tage initiativ til at forberede hele byens varetransport på omstilling til nulemission. Hovedelementer bør være:
Om Concito:
Interesserede kan læse den omtale Concito-rapport her: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |