Logistik-firma med fokus på city-logistik er taget under konkursbehandling

Onsdag 3. marts 2021 kl: 15:26
Af: Redaktionen

Sø- og Handelsrettens skifteret har taget virksomheden CityLogistik Danmark A/S under konkursbehandlingen. Selskabet har siden sidst i januar været forsøgt rekonstrueret

CityLogistik Danmark A/S med CVR-nummer 34611912, der havde adresse på Firskovvej i Kongens Lyngby, arbejdede siden etableringen i 2012 på at opbygge systemer, der samlede forsendelser, der skulle leveres i byernes centre med flere forskellige lastbiler, på færre lastbiler for dermed at optimere distributionen. Det var planen at opbygge citylogistiksystemer i København, Roskilde, Lyngby, Taulov, Sønderborg, Kolding, Aarhus og Aalborg.


Til den forestående konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens skifteret er advokat Henrik Selchau Poulsen, Nørregade i København, udpeget som kurator.


Der er ikke berammet møde til valg af kurator eller nedsættelse af kreditorudvalg. Begæring herom fra en fordringshaver skal fremsættes skriftligt over for Sø- og Handelsrettens skifteret i Amaliegade i København inden 3 uger efter denne bekendtgørelse.  


Enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden at anmelde sit krav til boets kurator opgjort pr. konkursdagen senest fire uger efter denne bekendtgørelsen om konkursen i Statstidende.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.