Mangelfulde dokumenter får transportkoncern til at indstille transporter ti Storbritannien

Torsdag 14. januar 2021 kl: 21:38
Af: Jesper Christensen

Den tyske transport- og logistikkoncern, DB Schenker, der er en del af Deutsche Bahn-koncernen, oplever, at dokumenter til ni ud af ti forsendelser ti Storbritannien er ufuldstændige eller mangelfulde. Derfor har DB Schenker besluttet at indstille transporter mellem EU og Storbritannien ind til afsenderne har fået styr på, hvordan de udfylder transportdokumeterne korrekt

DB Schener oplyser, at kun omkring ti procent af de tolddokumenter, der er indsendt til forsendelser hos DB Schenker, og som skal videre ti Storbritannien, har været komplette og fri for fejl. De fleste af dokumenterne er ufuldstændige eller fejlbehæftede - eller begge dele. Fejlbehæftede og mangelfulde forsendelsesdokumenter forsinker transporterne, da de ikke kan komme ind og ud af Storbritannien og dermed heller ikke frem til modtagerne.
DB Schenker oplyser, at alle forsendelser, der er modtaget til videretransport, vil blive leveret så hurtigt som muligt.


DB Schenker opfordrer alle afsendere og modtagere, der er involveret i godstransport mellem EU og Storbritannien, til at gøre brug af de informationstjenester, der tilbydes, og til fuldt ud at overholde de nye toldformaliteter, da det er i deres egen interesse at gøre det. 


DB Schenker peger også på, at de toldfritagelser, der er givet ti en række produkter og varer fremstillet i EU, ikke fritager afsenderne for forpligtelsen til at levere korrekte og komplette tolddokumenter.


DB Schenker er ikke den enste transportvirksomhed, der oplever problemer med transporter mellem EU og Storbritannien på grund af mangelfulde eller fejlbehæftede tolddokumenter.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.