Tysk varebilproducent markerer sig på det elektriske område

Onsdag 13. januar 2021 kl: 11:37
Share  


Af: Redaktionen

Tysk varebilproducent markerer sig på det elektriske område

På trods af et udfordrende år kunne Mercedes-Benz Vans i Danmark fejre en samlet andenplads i totalmarkedet med 4.629 indregistrerede enheder. Mercedes-Benz dominerede det elektriske segment med en markedsandel på 31,3 procent

Oven på et turbulent år, som både har tvunget forhandlere, værksteder og ikke mindst kunder til at tilpasse sig en ny hverdag, er salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink-Raaschou, godt tilfreds med 2020-resultat.


- Det forgangne år har været udfordrende, men også enormt lærerigt. Vores kundebase er vokset, og vi skylder især vores fokuserede og topprofessionelle værksteds- og forhandlernetværk en stor tak for den ekstraordinære indsats, de har leveret i årets løb, hvor især salget af de elektriske modeller tog fart, siger Louise Klink-Raaschou.


Elektrificeringen er i fuld gang
Efterspørgslen på 100 procent lokalt emissionsfri varebiler tog for alvor fart i 2020, for også på gule nummerplader er fremtidens mobilitet elektrisk. Med 123 nye elektriske varebiler leveret til kunder i Danmark i det forgangne år placerede Mercedes-Benz sig i spidsen af det elektriske segment med en markedsandel på 31,3 procent.


Det elektriske modelprogram tæller blandt andet de fuldelektriske modeller eVito og eSprinter. 


Med et samlet salg på 2.169 registreringer kom 13,9 procent flere Vito’er ud at køre på de danske veje, og dermed tegnede Vito sig for en markedsandel på 15,1 procent, mens den større Sprinter forsvarede sin position som nummer ét i sit segment med 2.268 registreringer og en samlet markedsandel på 23,2 procent.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.