Rederi investerer i nye lastbiler

Mandag 11. januar 2021 kl: 13:50
Share  


Af: Jesper Christensen

Den danske rederikoncern, DFDS, har investeret i 27 nye tre-akslede Volvo FH-trækkere, som koncernen vil indsætte tre forskellige steder i Storbritannien, hvor rederiet har aktiviteter. 12 Volvo FH 460 bliver stationeret i havnebyen Immingham, mens 15 Volvo FH 500 skal deles mellem DFDS's afdelinger i Larkhall og Arberdeen

Trækkerne skal trække køletrailere med fiske-produkter til de større fiksemarkeder i Storbritannien, til Heathrow-lufthavnen til videre eksport og til modtagere på det europæiske kontinent.


De nye Volvo FH'ere er leveret med Volvo Trucks' iSee predictive cruisecontrol, der styrer gearskift i forhold til landskabet og den ønskede hastighed.


De 27 nye Volvo FH, der erstatter trækkere af andre mærker, indgår i DFDS' lastbilflåde på 650 trækkende ender, der opererer i Europa og Rusland.


Med i købet får DFDS tre-årige service- og vedligeholdelsesaftaler samt Volvo Connect til hver trækker.








Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.