Energiselskab åbner AdBlue-tank i Brøndby

Mandag 11. januar 2021 kl: 12:07
Share  


Af: Redaktionen

Lastbiler og busser kan fremover også tanke AdBlue på energiselskabet OK’s Truck Diesel station på Søndre Ringvej i Brøndby

- Mange af vores transportkunder bruger AdBlue, derfor er det vigtigt, at det er tilgængeligt på de fleste af vores Truck Diesel stationer. Det skal være nemt for dem, siger kædechef for Truck Diesel stationerne i OK, Henrik Bruun. 


Stationen i Brøndby har eksisteret i en årrække og ligger godt for kunderne, som kører gennem området. 


- Vi har manglet en stander til AdBlue på Søndre Ringvej i Brøndby gennem længere tid, så da det blev muligt at etablere en stander på adressen, greb vi muligheden, siger Henrik Bruun.


Skærpede EU-miljøkrav til udstødningsgassernes indhold af NOx-forbindelser og partikler har skabt  øget efterspørgsel på additivet AdBlue de seneste år. Derfor har OK også installeret AdBlue standere på langt de fleste centralt placerede Truck Diesel stationer.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.