S-REGERINGEN OM SIT KLIMAPROGRAM:

70 procent-målet er muligt

Tirsdag 29. september 2020 kl: 12:09

Af: Redaktionen

Tirsdag præsenterede S-Regeringen sit klimaprogram, der viser, at målet om 70 procent drivhusgasreduktion i 2030 er muligt at indfri samtidig med, at der tages hensyn til klimalovens principper om fortsat velstand, lighed og konkurrenceevne. Målopfyldelsen vil ifølge S-Regeringen kræve en kombination af kendte virkemidler og investeringer i modningen af nye teknologiske løsninger

- Vi har ti år til at nå 70 procent-målet. Vi har travlt - ingen tvivl om det. Derfor er der i regeringens første år truffet beslutninger, der medfører reduktioner, der svarer til næsten en fjerdedel af vejen - og vi har meget mere på vej i dette efterår. Klimaprogrammet viser, at vi kan nå i mål, hvis vi går på to ben, siger klimaminister Dan Jørgensen (S), der fortsætter:

- Vi skal implementere konkrete tiltag nu og her, som for eksempel udfasning af oliefyr, udsortering af plast og energieffektiviseringer. Samtidig skal vi investere i de teknologier, som ikke er modne i dag, men som vi ved kan omsættes til reduktioner på sigt.

S-Regeringen peger på, at klimaprogrammet viser, at Danmark er godt på vej til at nå målet om 70 procent drivhusgasreduktion i 2030. I alt er der det seneste år truffet beslutninger, der reducerer udledningerne i 2030 med 5 millioner ton. Det svarer til ca. en fjerdedel del af det, der skal nås inden 2030. Hertil kommer regeringens transportudspil, der reducerer udledningerne med 1 million ton CO2 samt yderligere udspil på landbruget og en grøn skattereform.

Programmet indeholder et teknisk skøn for omkostninger ved at realisere 70 procent-målet på mellem 16 og 24 milliarder kroner i 2030. Det udgør mellem 0,7-1,0 procent af BNP i 2030. Omkostningsskønnet svarer dermed til en væsentlig del af den forventede velstandsstigning frem mod 2030 på 1,4 procent årligt. Derfor vil S-Regeringen reducere omkostningen ved omstillingen gennem en stor en udviklingsindsats

Prisen dækker over en omstilling, hvor virkemidler implementeres løbende i takt med de teknologiske fremskridt. Det betyder, at en forceret omstilling, hvor vi i dag besluttede alle tiltag hele vejen til 70 procent ville resultere i markant højere omkostninger for samfundet.

Derfor er det afgørende for S-Regeringen med en målrettet indsats for teknologimodning. Klimaprogrammet estimerer de tekniske reduktionspotentialer for regeringens teknologiske satsninger som blandt andet CO2-fangst, biobrændstoffer, elektrificering og Power-to-X til, hvad der svarer til mellem 9 og 16,5 millioner ton CO2. Sammen med de tiltag, der enten er besluttet eller forventes besluttet i de kommende måneder, kan 70-procent målet anskueliggøres.

- Vores ambitiøse klimamål er ikke uden omkostninger, men med en klog tilgang kan regningen gøres mindre og håndteres, så vi har råd til både klima og velfærd. Vi vil løbende omsætte de teknologiske potentialer til flere konkrete reduktioner, men hvis vi indfrier målet udelukkende med kortsigtede løsninger, vil prisen på den grønne omstilling til gengæld blive højere end hvad denne gennemsnitsberegning viser, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Inden årsskiftet skal der forhandles klimaplaner for landbrug, transport, byggeri og offentlige indkøb, ligesom S-Regeringen vil præsentere et oplæg til en grøn skattereform. Sammen med aftalerne om energi, industri og affald udgør disse den samlede klimahandlingsplan 2020. Frem imod 2030 vil der løbende blive fulgt op med nye beslutninger om reduktioner i alle sektorer.

Om S-Regeringens klimaprogram

Klimaprogrammet viser følgende tekniske reduktionspotentialer i 2030.

Teknologier	Potentialer i 2030 (mio. tons CO₂e)
Fangst og lagring eller anvendelse af CO2	4-9
Grønne brændstoffer	0,6-5,1*
Power-to-X	0,5-3,5 (1,5-7,5 på længere sigt) **
Biobrændstoffer	0,5-3,5 (1,5-7,5 på længere sigt) **
Biogas	0,6
Elektrificering og energieffektivitet inden for industrisektoren	2
Eksempler på udviklingsprojekter i land- og skovbrugssektoren	4
Fodertilsætning	1
Tilsætningsstoffer til gylle	1
Binding af kulstof i jord ved biokul	2
Genanvendelse og reduktion af plastaffald	0,15
Samarbejdsaftaler med erhverv	0,2-0,4
Total (korrigeret for overlap)	9-16½

Bemærk overlap mellem potentialer, hvorfor summering ikke giver totalen. Der er taget højde for overlap i totalen. * Forventet overlap med transportudspil på 0,8 millioner tons er trukket fra ’Grønne brændstoffer’, men ikke fra underkategorierne, da fordelingen er usikker. ** Heraf 1-4 millioner ton i international skibs- og luftfart, som ikke tæller med i 70 procent-målsætning.

Kilde: KEFM og MFVM

Omkostninger:

De samlede omkostninger ved at realisere den grønne omstilling anslås at være mellem 16 og 24 mia. kr. om året i 2030, svarende til en reduktionsomkostning på 0,7-1,0 procent af BNP pr. år i 2030. Det skal ses i sammenhæng med en gennemsnitlig velfærdsstigning på omkring 1,4 procent årligt frem mod 2030.

Reduktioner siden regeringen tiltrådte:

Der er siden regeringsskiftet truffet beslutninger i Danmark, som reducerer mankoen med ca. 5 millioner ton CO2e. Derudover har regeringen fremlagt et transportudspil, der yderligere vil reducere udledningerne med 1 millioner ton CO2e i 2030. I løbet af 2020 fremlægges flere udspil, som vil levere yderligere reduktioner.

Beslutning	Reduktionseffekt i 2030 (CO2e)
Finansloven 2020	0,5
Kulstop – Fynsværket 2022	0,5
Sektorstrategi for affald	0,7
Sektorstrategi for energi og industri	2,7
Grøn boligaftale	0,05
Samarbejdsaftale med Aalborg Portland	0,5
Transportudspil (under forhandling)	1
Samlet reduktion besluttede og fremsatte tiltag	6 mio. tons.

Om Klimaloven:

Med klimaloven er det besluttet, at klimaindsatsen skal ske under hensynstagen til en række guidende principper. Klimaindsatsen skal tage hensyn til den langsigtede grønne omstilling, omkostningseffektivitet, bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse og velfærdsstatens sammenhængskraft og sociale balance. Samtidig understreger klimaloven, at klimaudfordringerne er globale, og at danske klimaløsninger både skal inspirere og påvirke resten af verden og samtidig implementeres på en måde, der ikke blot flytter drivhusgasudledningerne og danske arbejdspladser til udlandet.

Med klimaloven har regeringen forpligtet sig på en helt ny måde og på at arbejde for at sikre opfyldelse af 70 procent målsætningen.

Regeringen skal hvert år fremlægge et klimaprogram, hvor ministeren skal give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås.

I forbindelse med klimahandlingsplanen 2020 skal regeringen komme med forslag til et indikativt delmål for 2025.

I februar kommer Klimarådet med sine anbefalinger og en vurdering af, hvorvidt regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås.