Finsk busproduktion lukker

Torsdag 24. september 2020 kl: 13:31
Af: Redaktionen

Den store nedgang i efterspørgslen af busser har udløst overkapacitet i svenske Scania’s europæiske busproduktion. For at tilpasse produktionen og situationen på kort sigt, samt sikre konkurrenceevnen på længere sigt, har Scania besluttet at stoppe serieproduktionen af busser på SOE Busproduction Finland OY i Lahti

Scania oplyser, at enheden fortsat vil fungere som center for Scania’s udvikling af nye busser og håndtering af reservedele.


Scania arbejder sammen med fagforeningerne om outplacement og andre metoder til at hjælpe med at finde nye jobs til de mellem 260 og 342 medarbejdere, der vil blive berørt.


- Det er naturligvis trist at skulle lukke vores serieproduktion her i Lathi, og jeg føler med alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere, der bliver nødt til at forlade firmaet. Sammen med fagforeningerne vil vi gøre vores yderste for at finde nye jobmuligheder uden for firmaet såvel som på andre enheder i den europæiske organisation, siger Richard Wårdemark, der er direktør for SOE Busproduction Finland Oy.


Scania oplyser, at busproduktionen i Slupsk i Polen fortsætter uændret.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.