Kemikalieudslip fra lastbil udløste trafikale udfordringerTirsdag 22. september 2020 kl: 12:50 Af: RedaktionenMandag eftermiddag lidt efter klokken tre politiet i Østjylland en anmeldelse om et kemikalieudslip fra en lastbil, der holdt i et kryds i Højbjerg i den sydligedel af Aarhus-området Udslippet var forårsaget af, at lastbilens chauffør havde foretaget en katastrofeopbremsning i krydset Ringvej Syd/Oddervej i Højbjerg, hvorved noget gods på bilen havde forskubbet sig og slået hul på en 1.000-liters tank med en kemisk væske, hvorved omkring 300 liter væske var løbet ud. Da der var tale om kemisk væske, var det nødvendigt at afspærre både Oddervej og Ringvej Syd, mens oprydningsarbejdet stod på. Kommunens miljøvagt blev tilkaldt, og både lastbilen og vejbanen blev rengjort. Lastbilens 41-årige mandlige chauffør blev herefter vejledt om at køre både lastbil og gods til et varelager i Kolding. Uheldet gav en del trafikale udfordringer, og oprydningsarbejdet var først helt afsluttet omkring klokken 18.30. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |