Lastbilchauffør fra Hviderusland var beruset

Tirsdag 15. september 2020 kl: 11:53
Af: Redaktionen

Mandag aften lidt efter klokken seks anholdt politifolk fra Østjyllands Politi en 45-årig mandlig lastbilchauffør fra Hviderusland og sigtede ham for spirituskørsel

Politiet standsede den 45-årige lastbilchauffør på Motorvej E45 ved Randers SV, efter at en borger havde ringet til politiet, fordi han hvde observeret, at lastbilchaufføren kørte og slingdrede voldsomt. Da politiet fik standset lastbilen, stod der en næsten tom flaske vodka i kopholderen og en åben øl i døren - og chaufføren blæste alkometeret op over to promille. 


Den 45-årige chauffør fik administrativt inddraget førerretten midlertidigt. Mandens arbejdsgiver blev kontaktet, og de indvilligede i at betale mandens straksbøde på 5.000 kroner, hvorefter de ville sende en ny chauffør, der kunne afhente lastbilen, så varerne kunne blive leveret til tiden. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.