Solcelle-koncern ansætter bilmand som ny salgsdirektørOnsdag 22. juli 2020 kl: 16:00 Af: RedaktionenGreen Energy, der er en af verdens store virksomhed indenfor solcelleløsninger til skibe, varevogne, busser og lastbiler, har ansat Per Schmeltz som ny salgsdirektør. - Vi har gennem længere tid været på udkig efter en salgsdirektør med de rette kompetencer til at løfte Green Energys langsigtede planer, og med ansættelsen af Per Schmeltz, er vi stolte over nu at kunne sætte endnu en milepæl i udviklingen af vores portefølje af grønne produkter til den danske og internationale transportsektor, siger Green Energys direktør Karl Andreassen i en kommentar til selskabets ansættelse af Per Schmeltz som ny salgsdirektør
Per Schmeltz har senest været International Sales Director hos Global Passenger Network (GPN) med ansvar for overordnet koordinering af 38 landes salgsstyrker. Per Schmeltz startede først som bestyrelsesmedlem i GPN, men blev senere tilbudt stillingen som International Sales Director i virksomheden qua hans stærke kompetencer. - Vores verden bygget op omkring fossile brændstoffer, ændrer sig med lynets hast. Grøn energi vil rent politisk blive udsat for de største forventninger, udfordringer, forandringer og direktiver indenfor de næste få år. Green Energys produkter er de bedste jeg ser på markedet og løsningerne kan umiddelbart implementeres til reduktion af CO2-udledning, siger Per Schmeltz i en kommentar til sit nye job. - Samtidigt med dette har virksomhederne en hurtig vej til at styrke deres grønne profil ved at plukke de modne frugter der hænger på træerne til optimering af nuværende, som nyt materiel. Efter mange år indenfor traditionel person- og godstransport, er det en personlig tilfredsstillelse at være professionelt med i den grønne omstilling – en omstilling vi alle vil være en del af. Green Energy har den bedste løsning i dag og i morgen er firmaet klar med nye tiltag – det oplever jeg med den direkte og hurtige tilgang til produktudvikling Green Energys meget dedikerede medarbejdere har, siger han. Om Green Energy A/S:
Om Per Schmeltz:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |