EU-Kommissionen skal beslutte CO2-udgangspunkt for skibe

Tirsdag 14. juli 2020 kl: 16:00

Af: Redaktionen

EU-Parlamentets miljøudvalg har besluttet, at det ikke vil bruge 2018 som udgangspunkt for at måle rederiernes CO2-reduktioner. Den endelige beslutning skal i stedet træffes af EU-Kommissionen

Hvilket år skal man tage udgangspunkt i, når man skal måle skibes energieffektivitet og reduktion af CO2-udledningen? Det har været et af de centrale spørgsmål i arbejdet med at gennemgå og revidere EU’s rapporteringssystem om skibes energieffektivitet (MRV).

Tyske Jutta Paulus fra den grønne partigruppe, som er EU-Parlamentets ordfører, har haft et klart ønske om ikke kun at gå MRV forordningen efter i sømmende, men også at benytte lejligheden til at introducere reduktionskrav og ikke mindst indlemme skibsfarten i EU’s kvotehandelssystem ETS.

I den forbindelse foreslog Jutta Paulus, at 2018 blev brugt som udgangspunkt eller ’baseline’. Det hænger sammen med, at 2018 er første rapporteringsår for MRV. Omvendt bruger FNs søfartsorganisation IMO 2008 som baseline. Men medlemmerne af EU-Parlamentets miljøudvalg kunne ikke blive enige, så i stedet for at træffe beslutning om basisline-året har udvalget nu valgt at sende beslutningen videre til EU-Kommissionen.

- Det er en god løsning, at miljøudvalget nu sender bolden videre til Kommissionen. Havde man valgt 2018 som basisår, havde vi kun haft ét års data at regulere ud fra, hvilket er et alt for spinkelt grundlag. Nogle skibe har kun få havnekald i EU og har disse få rejser været ineffektive, giver det ikke et reelt billede af skibets effektivitet. Dette har vi klare eksempler på blandt vores medlemmer, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i organisationen Danske Rederier.

Miljøudvalget sender beslutningen videre til EU-Kommissionen, som herefter skal fastsætte basisåret på baggrund af robuste data og under hensyn til, at first movers ikke stilles ringere.

- Danske rederier er deres CO2-aftryk bevidst, og med ambitioner om CO2-neutralitet i 2050 arbejdes der målrettet i rederierne. Vi skal dog bruge det rette udgangspunkt, så vi ikke ender med en utilsigtet konsekvens: Nemlig at straffe de rederier, der har gjort mange tiltag og samtidig belønne dem, der ikke har foretaget disse investeringer, siger Maria Skipper Schwenn.

Godsmængder medregnes
En anden del af forslaget til lovtekst handler om, hvorvidt godsmængderne - altså det reelle transportarbejde - om bord på skibene skal tælle med, når effektiviteten af en sejlads beregnes. Her besluttede miljøudvalget, at alle skibe, der sejler til, fra og indenfor EU, fortsat skal indrapportere, hvor meget gods de har med om bord. EU-Kommissionen havde ellers foreslået at slække på det krav og gøre det frivilligt.

- Det er helt afgørende, at det også fremad bliver obligatorisk for skibene at indberette, hvor meget gods de har med om bord. Ellers kan man ikke sige noget om, hvor effektivt et skib er. Vi er tilhængere af, at man ser på skibet og operationen som helhed, siger Maria Skipper Schwenn.

Shipping med i kvotehandel
Endelig har EU-Parlamentets miljøudvalg besluttet at foreslå at indlemme skibsfart i EU’s CO2-kvotehandelssystem, ETS.

- Det er ikke overraskende, at udvalget foreslår at medtage skibsfart i kvotehandelssystemet. Det er en klar indikator på Parlamentets grønne ambitioner. Men vi mener, at et så vidtgående forslag eventuelt skal vedtages via den normale lovgivningsprocedure, som også indbefatter en konsekvensanalyse. Det arbejde er i gang og vi forventer et forslag fra Kommissionen til næste sommer, så det giver ikke mening, at man forsøger at liste et vidtrækkende tiltag som ETS ind ad bagdøren, siger Maria Skipper Schwenn.

Miljøudvalgets forslag til en lovtekst skal nu vedtages af hele EU-Parlamentet i september, hvorefter det skal forhandles med EU’s Ministerråd.