Dansk skibsfart ligger i toppen af nye hvidlisterTorsdag 9. juli 2020 kl: 10:00 Af: RedaktionenDanmark ligger fortsat blandt de bedste på de seneste offentliggjorte lister over, hvordan skibe klarer sig under havnestatskontroller. Det oplyser Søfartsstyrelsen med henvisning til den seneste oversigt fra henholdsvis Paris MoU, der består af 27 søfartsadministrationer og dækker farvande i de europæiske kyststater og det nordatlantiske bassin fra Nordamerika til Europa, og Tokyo MoU, der består af 20 medlemsmyndigheder i regionen Asien og Stillehavet Hvidlisterne fra Paris MoU og Tokyo MoU (Asien) viser, hvordan flagstater klarer sig, når landets skibe bliver kontrolleret i havne rundt om i verden. Paris MoU har netop opgjort deres hvidliste, hvor danske skibe ligger i toppen som nummer fem. På Tokyo MoU’s seneste hvidliste ligger danske skibe nummer 13. - Dansk skibsfart er kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, hvor sikkerhed og vækst går hånd i hånd. At performe godt på hvidlisterne er en væsentlig indikator på, at dansk skibsfart fortsat lever op til de højeste standarder, siger Martin John, der er kontorchef i Søfartsstyrelsen. Listerne fra Paris MoU og Tokyo MoU er blandt andet baseret på de seneste tre års inspektioner og tilbageholdelser af skibe. Søfartsstyrelsen peger på, at inspektioner af udenlandske skibe i havnene er et vigtigt værktøj til at sikre, at skibene lever op til internationale standarder for sikkerhed, sundhed og miljø samt ordentlige leve- og arbejdsvilkår for besætningsmedlemmer. Udover placeringer i toppen af listerne hos Paris MoU og Tokyo MoU figurerer Danmark desuden på US Coast Guards Qualship 21-liste. Fakta om hvidlisterne:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |