Stor detailhandelskæde har valgt postkoncern som TPL-operatør

Torsdag 2. juli 2020 kl: 11:36
Af: Redaktionen

Den svensk-danske PostNord-koncern og Coop er blevet enige om at udvide et mangeårigt strategisk samarbejde på logistik og e-handelsområdet med en ny seks-årig TPL-aftale. Aftalen betyder, at Coop overlader oplagring, pakning og levering af volumen-varer såsom havemøbler, trampoliner og cykler, som Coop sælger via sine butikker på nettet, til PostNord TPL

PostNord betegner sig selv som en af Nordens førende inde for tredieparts logistik - TLP. Og den nye aftale er med til at styrke den position. 


- Vi er meget glade for aftalen, der bygger videre på vores mangeårige og gode samarbejde med Coop. Som en af Nordens førende TPL-operatører kan vi gå ind i alle led af logistikkæden og optimere processerne til glæde for Coop og ikke mindst de mange kunder, der handler på coop.dk, siger Håkan Lindberg, der er direktør for PostNord TPL.


Både hos PostNord og Coop kan man mærke den øgende e-handel. Det giver basis for at bygge et nyt stort TPL-lager i Køge tæt på, hvor PostNord i forvejen har et TPL-lager. 


- Danskerne har taget e-handlen til sig som aldrig før. Den øgede aktivitet skal vi naturligvis kunne understøtte, og vi skal være med til at fremtidssikre væksten hos coop.dk. Derfor er det naturligt for os at udvide vores lagerkapacitet, så vi også i fremtiden effektivt kan behandle de store volumener, som vi skal håndtere for Coop og andre af vores TPL-kunder, siger Håkan Lindberg.


Det nye lager bliver på godt 35.000 kvadratmeter og betyder, at PostNord fremover samlet set råder over ca. 85.000 kvadratmeter TPL-lager i Danmark. Lageret bliver et af Danmarks absolut største, og forventes at være klar til brug i løbet af næste år.


- Coops onlineforretning Coop.dk/Shopping er over det seneste år vokset ud af de eksisterende rammer, og vi er derfor nødt til at udvide kapaciteten. Det nye lager i Køge er en fortsættelse af det gode strategiske samarbejde med PostNord, som også er til stor gavn for vores kunder, siger direktør for transport og indkøb i Coop Logistik, Jakob Birk.   


Fakta om PostNords kommende TPL-lager:
  • PostNord Danmark styrker dansk e-handel ved at opføre et nyt og moderne tredjepartslogistik lager
  • TPL-lageret bliver på 35.000 kvadratmeter og dermed et af Danmarks absolut største
  • Lageret kommer til at udvide PostNords TPL-lagerkapacitet med op til 100 procent
  • PostNord har siden 2009 nedsat sit CO2 udslip med godt 67 procent - den indsats styrkes nu med det nye og mere moderne lager
  • TPL-lageret kommer til at beskæftige ca. 100 personer






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.