EU-KOMMISSIONEN TIL DANMARK:
Begrund 25-timersregler for ophold på rastepladserFredag 15. maj 2020 kl: 11:44 Af: RedaktionenI juli 2018 fik den daværende VLAK-Regering flertal for at indføre en regel om, at lastbiler ikke må holde længere end 25-timer på rastepladser langs motorvejene. Reglen mødte modstand hos dele af det danske transporterhverv - eksempelvis hos transportorganisationen ITD - og møder stadig modstand hos EU-Kommissionen EU-Kommissionen har for anden gang bedt den danske regering om at fjerne 25-timers reglen, som EU-Kommissionen mener kolliderer mod køre- og hviletidsreglerne, som blandt andet foreskriver, at chauffører skal holde et ugentligt hvil på mindst 24 timer. EU-Kommissionen mener også, at regler skaber hindringer for udenlandske vognmænd og for den frie udveksling af tjenesteydelser. EU-Kommisionen har givet Danmark fire måneder til at komme med velbegrundede argumenter, der taler for 25-timers reglen. Hvis EU-Kommissionen afviser argumenterne, agter EU-Kommissionen at indbringe sagen for EU-Domstolen. Over for Altinget.dk siger transportminister Benny Engelbrecht, at Danmark ikke har været enig med EU-Kommissionen i de argumenter, som EU-Kommissionen fremfører. Ifølge transportministeren vil den danske regering se nærmere på EU-Kommissionens henvendelse og begrundelse for, at den vil gå videre med sagen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |