Den fire-akslede har kran og hejs til biobrændselTorsdag 9. januar 2020 kl: 11:46 Af: RedaktionenOpbyggervirksomheden Sawo’s afdeling i Køge har leveret en Hiab X-HiPro 262 EP-5 CD kran og et Sawo CLF326S-3W-wirehejs opbygget på et fuldt luftaffjedret fire-akslet Scania R 500-chassis med triple-bogie og en akselafstand på 4.150 mm til Lindahl Biobrændsel i Lundby mellem Næstved og Vordingborg Bag kranen har Sawo monteret wirehejset, der er leveret med nødvendig hydraulik for pendelsider og kørsel med tip/kærre. Bilens bagende er opbygget med hydraulisk centermonteret kofanger med udskud på 550 mm og trækudrustning. Endvidere er der leveret et CPL320 containerlad med pendel i venstre side og hel højre side, der er monteret med hjælpefjeder, således at den er nem at åbne og lukke for en enkelt mand. Opbygningen er leveret til Lindahl Biobrændsel, der til daglig arbejder med salg og levering af biobrændsel, herunder pilleovne og fyr samt træpiller, brænde og spåner. Kranbilen skal hjælpe dem med leverancer og aflæsning. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |